Del : SMS
Berlingske Business

Dansk filosof er godt i gang med at ændre transportbranchen

09BUSMatias-Moel-Dalsgaard-.jpg
For GoMores administrerende direktør, Matias Møl Dalsgaard, handler delebilskonceptet i lige så høj grad om social interageren, som om at spare ressourcer.

Ti år efter at delebilskonceptet GoMore blev stiftet mener den administrerende direktør, Matias Møl Dalsgaard, at virksomheden kun lige er begyndt med for alvor at ændre vores syn på infrastruktur.

Artiklen fortsætter under annoncen

»Når folk har brug for transport, skal det være naturligt for dem at tjekke GoMore. GoMore skal være mainstream.«

Ordene kommer fra GoMores administrerende direktør, Matias Møl Dalsgaard, som ikke er bange for at tænke stort og erklære, at det, der i dag er Danmarks største portal for privat biludlejning og samkørsel, om tre år skal være ti gange så stor.

Det er godt ti år siden, at GoMore-konceptet blev udtænkt af to krøllede filosofhjerner. Matias Møl Dalsgaard var den ene, og han er i dag en af forgangsmændene for deleøkonomi i Danmark.

»På nuværende tidspunkt har GoMore knap 400.000 medlemmer i Danmark, men jeg ser ikke nogen grund til, at vi ikke kan nå op på fire millioner medlemmer og på den måde blive en almindelig del af den danske infrastruktur,« siger han.

09BUSYaris_hvid.png

Han er uddannet med topkarakterer i filosofi og litteraturhistorie og havde ideen til et delebilskoncept med hjem fra et udvekslingsophold i Tyskland. I 2005 stiftede han sammen med studiekammeraten Søren Riis GoMore, som er en platform for samkørsel og udlejning af biler private forbrugere imellem.

Det var imidlertid først flere år senere, da de sociale medier blev allemandseje, og de to udviklere Lasse Gejl og Jacob Tørnholm blev partnere, at bilister og rejsende for alvor begyndte at mødes på GoMore.

Indtil da var det ikke muligt at leve af GoMore-projektet, og Matias Dalsgaard tog job i McKinsey, hvor han også læste en mini-MBA-uddannelse. Han blev en af McKinseys udvalgte. En ung succesfuld konsulent. Der pludselig sagde sit job op og indledte en længere stressrelateret sygdomsperiode.

airbnb

Matias Møl Dalsgaard vendte tilbage til filosofien og skrev efterfølgende ph.d.-afhandlingen »Det protestantiske selv«, der ved siden af afhandlingen blev til en bog med titlen »Du må ikke fortvivle – breve til et moderne menneske«.

Det sociale gør det sjovt

Matias Møl Dalsgaard var således godt på vej tilbage til den akademiske verden, men valgte det alligevel fra til fordel for tilværelsen som iværksætter. Her kan han nemlig helt bogstaveligt være med til at ændre på den måde, mennesker handler og agerer på. Og dét skaber mening:

»Jeg synes faktisk den sociale dimension af det, vi laver, er det forunderlige og det, der gør det sjovt. Det at konceptet har en positiv indvirkning på folks liv – hvad enten de får en god oplevelse, eller det betyder noget positivt økonomisk for deres liv,« siger Matias Møl Dalsgaard, som i dag bor på Frederiksberg og selv jævnligt udlejer sin bil.

På den måde er han kommet i kontakt med omkring 50 personer i sit nærområde.

»Det er mennesker, der alle sammen bor i mit kvarter, og jeg kommer dem jo en lille smule nærmere ved at leje dem min bil. GoMore gør noget ved den måde, man er til på som borger, hvad enten det er det ene eller det andet koncept, man bruger,« siger han.

Vil konkurrere med de store

I 2011 kom de to udviklere i GoMore ind som partnere og Facebook var vokset til at være det mødested og den markedsplads, der kunne skabe grobund for konceptet.

To år senere investerede blandt andre Jesper Buch i virksomheden, og Matias Dalsgaard kunne satse fuld tid på den virksomhed, han oprindeligt grundlagde.

København Airbnb

I dag – halvandet år efter – har GoMore omkring 5.000 biler til udlejning. Det nærmer sig det samme antal biler, som Danmarks største biludlejningsfirma, Europcar, råder over, og Matias Møl Dalsgaard er ikke bleg for at udråbe GoMore som konkurrent til den traditionelle bil- og transport­branche.

»Vi ser i høj grad os selv som disruptive i bilbranchen. Vi forbinder forbrugerne med ressourcer på måder, der ikke før har været muligt. Hvis du virkelig kan forandre distributionen af ressourcer, har du jo også fuldstændigt forandret økonomien omkring den pågældende ressourcer, som i vores tilfælde er biler,« siger Matias Møl Dalsgaard og tilføjer:

»De forhold ændrer vi helt sikkert på, men så er spørgsmålet jo, hvor stor en forandring vi skaber. Vi presser på at alt, hvad vi kan, men vi har jo kun fat i fligen af det marked, som vi over tid potentielt set kan påvirke. For mig at se er vi kun lige gået i gang.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere