Del : SMS
Berlingske Business

Dansk babymad flyttes til Sverige

babymad
»Der fødes dobbelt så mange børn i Sverige, og markedet er ti gange så stort som herhjemme,« siger Silvia Wulff, der etablerede Lovemade i 2010 og ejer firmaet i fællesskab med kokkene Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg. Foto:

Dansk luksusbabymos, der er udviklet af kendt dansk kok, søger nu lykken på den anden side af Øresund efter svigtende salg i danske supermarkeder. Investor tror på international succes.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den danske virksomhed Lovemade og stifteren Silvia Wulff kaster sig nu ud i et alt-eller-intet-år.

Efter at detailgiganten Coop valgte at droppe Lovemades luksusbabymad efter cirka ét år i frysedisken, er det de svenske babyganer, der skal få fødevareiværksætteren tilbage på sporet.

Silvia Wulff har indgået en aftale med den store svenske supermarkedskæde ICA, der står for cirka halvdelen af den svenske detailhandel. Potentialet i Sverige er enormt, lyder det både fra Silvia Wulff og investoren CAT, der så sent som i efteråret investerede yderligere én mio. kr. i virksomheden for at hjælpe Lovemade på vej i Sverige.

»Der fødes dobbelt så mange børn i Sverige, og markedet er hele ti gange så stort som herhjemme. Det skyldes, at kulturen omkring babymad er vidt forskellig. I Danmark laver langt de fleste forældre deres egen babymos og holder ofte op med at benytte babymos, efter at barnet er blevet otte til ti måneder. I Sverige køber forældrene stort set al babymos og serverer det for deres børn i en meget længere periode,« fortæller Silvia Wulff om potentialet i Sverige.

Medejer af virksomheden er den kendte kok Nikolaj Kirk, der sammen med kokkekollegaen Mikkel Maarbjerg, har udviklet opskrifterne til babymaden.

Tester i Sverige

Lovemades produkter adskiller sig fra de traditionelle konservesprodukter ved at være på frost for at bevare smag, konsistens og kvalitet som det hjemmelavede måltid. Hvilket blandt andet var problemet i de danske supermarker, da babymaden dermed lå i frysedisken langt væk fra hylderne med babymadprodukter.

I november kom Lovemade på hylderne i ICA Maxi i Haninge uden for Stockholm. Det er det største supermarked i Sverige, og inden for de næste par uger rykker den danske babymad ind i endnu en ICA Maxi-butik i Stockholm.

»Vi tester konceptet af i to af ICAs butikker, hvor vi blandt andet skal finde ud af, hvordan produktet bedst integreres i afdelingen med egen fryser,« forklarer Silvia Wulff, der forventer at rulle produktet bredt ud i Sverige i løbet af 2013.

Ny chance

I Danmark havde Lovemade aftaler med Coop og Dansk Supermarked, men begrænset salg fik kæderne til at ophæve samarbejdet. Derfor skulle der udtænkes ny strategi, og den lille virksomhed satser nu langt de fleste kræfter på Sverige. Lovemade har med det for øje etableret et samarbejde med en stor svensk salgsorganisation for at have den rette styrke til en bredere lancering.

Hos venturefonden CAT, der siden Lovemades etablering i 2010 har investeret lige under tre mio. kr.i virksomheden, havde man håbet og troet, at en introduktion på det danske marked var mulig. Men ifølge Lars Hallgreen, der er investment manager i CAT, har det vist sig at være mere end vanskeligt at introducere nye fødevareprodukter i de danske detailkæder.

»Vi stod dermed i en situation, hvor vi skulle vurdere, om vi skulle afvikle selskabet, sælge brandet eller give det et forsøg til i Sverige. Efter en analyse af det svenske marked og forespørgsler blandt danske investorer, tror vi på, at der er potentiale til mere,« forklarer Lars Hallgreen om baggrunden for, hvorfor CAT investerede yderligere én mio. kr. i virksomheden.

Planen er nu at få succes med lanceringen i ICA, og så skal der mere kapital til for at styrke organisationen og modne den til yderligere vækst på nye markeder.

Lars Hallgreen fortæller, at CAT har fået indikationer fra en række investorer om, at hvis produktet viser sig at være bæredygtigt på det svenske marked, så er der interesse for nye investeringer.

Han peger på, at vejen til succes på det svenske marked netop er, at Lovemades produkter nu kommer til at stå sammen med lignende produkter til babyer og ikke gemt væk ved siden af supper og frosne ærter. Og dertil kommer, at svenske spædbørnsfamilier har langt større tradition for at anvende færdiglavet babymad.

Luksusmad til børneafdelingen

I Danmark er Lovemades babymad nu kun til stede i få butikker og langt det meste af salget til danske babyer foregår over internettet, hvor Lovemade er en del af varesortimentet hos Danmarks største onlinesupermarked Nemlig.com.

Men sidste år indgik Silvia Wulff også en aftale med Rigshospitalet og babymaden er nu at finde i skålene på børneafdelingen på landets største hospital.

»Det er jo ikke, fordi der er den store volumen i det, men der er en god signalværdi i det for os. Samtidig føler vi, at vi er med til at gøre en forskel, for hvis der er nogle, som fortjener god mad, så er det børn på børneafdelingen,« siger Silvia Wulff og fortæller desuden, at hun er i dialog med andre danske hospitaler.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere