Berlingske Business
LIVE:  God weekend

Danmarks svar på Silicon Valley er for viderekomne

05BUSSTARTUP-VILLAGE-172350.jpg
Der skal være plads til både store og små tanker i Startup Village, hvor iværksætterne forleden mødte politikerne. Foto: Malene Anthony Nielsen

På Islands Brygge ligger et kontorfællesskab for iværksættere, hvor de i kreative rammer kan samarbejde og sparre – og kun de mest dedikerede bliver lukket indenfor. Forleden inkluderede det Christiansborgs politikere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Midt mellem familierne fra Bryggen og nybyggerierne op mod Amager Boulevard ligger nogle af de fabriksbygninger, hvor der i gamle dage blev produceret FDB-møbler på samlebånd.

Nu er det ikke længere Børge Mogensens armstole, der kommer ud fra bygningerne i Njalsgade på Islands Brygge – nu er det ideer, der er på samlebåndet.

For Startup Village, som området nu hedder, er målet at gøre Danmark til Europas stærkeste tech-hub. Intet mindre. Derfor er alle virksomheder, der har til huse dér, på den ene eller anden måde forankret i teknologi.

Det sætter krav til nye virksomheder, der vil ind. Du skal være teknologi-orienteret, andet er simpelthen uambitiøst, i den tid vi lever i, lyder det. Din virksomhed skal være internationalt skalérbar. Og du skal være ekstremt dedikeret og villig til at bruge også for meget tid på at lykkes. Hvis du har sat tre flueben nu, er du klar til at blive lukket indenfor i et slaraffenland for ildsjæle med gode ideer og hang til bløde møbler og Mac-computere.

Men stedet er ikke for alle, og det er heller ikke meningen, at det skal være det.

Der er både mulighed for at leje sig ind i egne kontorer i Startup Village og at sidde i åbne kontormiljøer, faciliteret af Founders House, der bestyrer området. Ideerne og ærgerrigheden tager de, der lejer sig ind for 2.900 kroner pr. skrivebord, med sig, men rammerne leverer Founders House.

sleeknote

Den kreative afreagering

Førstehåndsindtrykket er mere byhave end disruption, mere Berlin end Palo Alto, mere gentrificering end innovation. Men området og de gamle bygninger gemmer på et væld af kreative løsninger med åbne kontormiljøer, stilleområder og mødelokaler.

På hver etage bliver man mødt af en Lego-plade, hvor klodserne danner en plantegning over etagen og de firmaer, der har lokaler på etagen. Flere steder i bygningerne er der rum, som er til for at give de kreative hjerner de små afbræk i hverdagen, som gør, at man kan holde dampen kørende. Her er bordtennisborde, Playstation-rum, et sløjdlokale og et rum med en boksebold, hvis nu en kunde eller investor er løbet fra en aftale.

For at understrege områdets teknologiske forankring hænger en boks ved hovedindgangen, formet som et fuglehus, der blinker, hver gang nogle tweeter om Founders House.

Vi skal leve af vores ideer herhjemme, lyder det tit i skåltaler.

16BUSZendesk-Side-6-7-13313.jpg

Derfor havde Founders House forleden inviteret politikere fra alle sider af de ideologiske matrix til komme ind og diskutere potentielle løsninger, der kan skabe flere arbejdspladser og skattekroner i statskassen som konsekvens af, at flere startups lykkedes og vækster. Og der er klapsalver til erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), da han forklarer om regeringens 2025-plan, der foreslår at indføre fradrag til private investorer.

For i sidste ende er det lige det, alle start­ups håber på – derfor har Founders House en række tilknyttede danske og internationale investeringsselskaber.

Som et billede på, hvor langt en god idé kan bringe iværksætterne, blafrer både Autobutlers og Vivinos vimpler i vinden i pakhuset over for Founders Houses kontorer. Når virksomhederne har vækstet og vokset sig for store til Founders House, må de videre til egne kontorer i Startup Village.

30BUSPix-Samlino-172742.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Frem mod sidste runde i det franske præsidentvalg er Sampension særlig opmærksom på faktorer, der kan ryste eurozonen.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen