Del : SMS
Berlingske Business

Billig arbejdskraft lokker i lukkede Nordkorea

21BUSkaesong.jpg
The inter-Korean industrial complex of Kaesong is seen from a South Korean observation tower in Paju near the Demilitarized Zone separating two Koreas on May 26, 2010. North Korea warned it would block South Korean access to a joint industrial estate in its territory if Seoul goes ahead with its plan to resume cross-border propaganda broadcasts. AFP PHOTO/JUNG YEON-JE

Grænseoverskridende. Et nordkoreansk industrielt kompleks – sat i verden af bl.a. Hyundai Group – huser små og mellemstore virksomheder, der producerer tekstiler, elektronik og forbrugsgoder til absolut minimumsløn. Ifølge eksperter kan danske virksomheder med fordel gå ind i projektet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mens lastbiler med bourbon whiskey, belgisk chokolade og fransk champagne ruller over grænsen til ledelsen i det lukkede Nordkorea, fragtes sydkoreanske ingeniører ved højlys dag i blåhvide busser over på den anden side og godt 30 kilometer ind i selv samme land. De arbejder på et af Asiens mest spektakulære industrielle områder – Kaesong Industriel Complex.

Kaesong«-området kan sammen med dialogen være det, der på lang sigt forener de to lande til et Korea,« siger seniorforsker og Asien-kender, Geir Helgesen, der har besøgt komplekset i Nordkorea tre gange.

Med en vækst på 17,5 procent i 2012 og en omsætning på op mod to milliarder kroner i 2010 har det industrielle kompleks Kaesong overlevet et væld af diplomatiske kriser. Over 120 – primært sydkoreanske – virksomheder har slået sig ned i komplekset, hvor tekstiler, elektronik, køkkengrej og andre forbrugs­goder produceres af over 40.000 nord­koreanere. Lidt under en femtedel af eksporten ryger til Europa. Danske virksomheder vil også kunne få glæde af særligt den lukrativt billige arbejdskraft, og ifølge Geir Helgesen, der har rådgivet danske virksomheder i Sydkorea, er der heller ikke noget, der står i vejen for at danske virksomheder kunne få succes i Nordkorea.

»Ud over at landet er på vej gennem en økonomisk læringsproces, har nordkoreanerne og sydkoreanerne meget til fælles. Danske virksomheder har allerede gjort deres indtog i Sydkorea. Det vil de også kunne i komplekset i Nordkorea,« siger han og forklarer, at de danske virksomheder måske er tilbageholdne af frygt for negativ omtale:

»Det ville kunne blive set som et forsøg på at udnytte den billige arbejdskraft i et diktatur – bevares, det er et diktatur, og arbejdskraften er billig. Men det vil samtidig være historien om, at virksomheden er med til at forbedre forholdene i det ludfattige Nordkorea og også mellem landets to halvdele,« siger han og fortsætter:

»Man kan fortælle historien om, at man er med til at løse en af verdens mest eksponerede og potentielt sprængfarlige konflikter. Det ville bestemt give positiv omtale i Syd­korea.«

Billig arbejdskraft

Kompleksets arbejdsstyrke består af nordkoreanere, der pendler til fabrikshallerne for at producere piskeris, dørslag og elektroniske halvfabrikater til primært sydkoreanske virksomheder. Den ugentlige hyre på nogle ganske få dollar hamler sagtens op med den løn, nordkoreanerne ellers må handle vare for.

»Lønnen kan virke lav – bestemt også i forhold til Kina og især i forhold til Sydkorea. Men sammenligningsgrundlaget må retfærdigvis være lønniveauet i øvrigt i Nordkorea, og i den sammenhæng er der tale om en acceptabel løn,« siger Geir Helgesen.

Arbejdernes gage udgør cirka en tredjedel af mindstelønnen i Kina. De tusindtallige arbejdere fugter således en næsten udtørret pengestrøm til Nordkorea. Med 263 millioner kroner i samlet gage om måneden holder arbejderne regimet i Pyongyang fra et truende kollaps.

En industri bliver til

Betegnelsen »sensation« dækker dårligt, da Hyundai Group, et sydkoreansk konglomerat mest kendt for bilproduktion, i 2004 beslutter sig for at gå ind i udviklingen af et industrielt område i Nordkorea.

Med en kæmpeinvestering på over én milliard danske kroner åbner Kaesong­komplekset. Bestyret af de sydkoreanske chefingeniører, der i busser fragtes gennem den demilitariserede zone, som adskiller de to Koreaer, begynder et nyt spirende erhvervsfællesskab af den mere prekære type at tage form.

Det industrielle kompleks producerer ikke til store virksomheder som Hyundai, men er derimod små og mellemstore virksom­heder, der mod betaling kan få adgang til den lukrative arbejdskraft. Selv om anlægget kan synes stort, er kun 40 procent af den produktive kapacitet udnyttet. Når komplekset er fuldt ud udviklet, skønnes det at ville lønne over 700.000 nordkoreanere. På den måde er Nordkorea ved at lære om kapitalismen, og om hvordan Vestens økonomiske systemer er skruet sammen.

»Det er ikke mange år siden, der kom prisskilte på tingene, og de første markeder åbnede. Samtidig undervises med regimets accept i vestlige økonomiske systemer. Landet er i en læringsproces, og her spiller komplekset også en stor rolle,« siger han.

Professor i statskundskab på Yonsei University Moon Chung-in, en af Sydkoreas mest respekterede udenrigspolitiske kapaciteter og tidligere rådgiver for de sydkoreanske præsidenter Kim Dae-jung og Roh Moo-hyun, vurderer, at komplekset kan bruges til at danne en ny politisk virkelighed mellem de to lande. Han fortæller, at komplekset holdes i live, fordi begge lande har en stærk interesse i, at det overlever.

»Nordkorea får hård valuta og Sydkorea billig arbejdskraft. Der er på mange måder en forhåbning i, at der vil komme flere udenlandske virksomheder til komplekset, og at det vil hjælpe til at bære udviklingen i en mere konstruktiv retning,« siger han.

Kaesong lukker næppe

Senest i begyndelsen af januar 2013 har Nordkoreas øverste ledelse truet med at lukke komplekset. Nordkoreanerne vil dog næppe lukke Kaesong, fordi afhængigheden af den valuta, der flyder fra komplekset, synes at være for stor.

Selv om store mængder fremmed valuta kommer ind Nordkorea via kinesiske forbindelser, udgør det industrielle områdes aktiviteter over 90 procent af den valuta, man ved kommer ind i Nordkorea.

En katastrofal valutareform i Nordkorea udslettede i efteråret 2009 de magre opsparinger, som landet gennem en årrække havde opbygget, og siden har landet hungret efter kapital udefra.

Februars test af en atombombe med en sprængkraft på størrelse med en halv Hiroshima-bombe har ellers påtvunget nye handelssanktioner mod landet, og det martrede Nordkorea er på vej mod en stadig mere afsondret tilværelse. Men trods den skærpede retorik, atomvåben og skyggekrig er det store industrikompleks ikke blevet lukket, og den sydkoreanske centraladministration menes ifølge koreanske medier at holde hånden over komplekset.

Flemming Jensen er major og udsendt for FN for blandt andet at kontrollere korridorerne i den demilitariserede zone, som de sydkoreanske medarbejdere krydser for at arbejde i Nordkorea. Han vurderer, at den nylige atomtest ikke har haft betydning for samarbejdet i komplekset.

»Der er ikke observeret noget anderledes i tiden. Der har været det samme antal krydsninger. Det er typisk et tegn på, at der ikke er de store omvæltninger på vej,« siger han.

Moon Chung-in, den tidligere rådgiver for flere sydkoreanske præsidenter, vurderer, at der er enormt pres på Kaesong-området, fordi det udefra ser ud som om, de penge, der kommer fra området, ryger ind i Nordkorea og understøtter udviklingen af eksempelvis atom­våben, men han tror ikke, det bliver lukket.

»Dertil er interessen for stor fra begge lande. Sydkorea håber meget på, at andre lande vil gå ind i projektet, fordi det på mange måder er håbet for en genforening,« siger han.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere