Del : SMS
Berlingske Business

Altan.dk henter ordrer for en kvart milliard

08busAltan Peter Knudsen.jpg
Peter Knudsen har i årets løb måttet ansætte 50 nye medarbejdere for at klare efterspørgslen. PR-foto

De danske byboer investerer fortsat i altaner i stor stil. Det mærker den svulmende Sorø-virksomhed Altan.dk, der de seneste 12 måneder har fået 50 procent flere ordrer i hus i forhold til året før.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er rift om at få udbygget trange by­lejligheder med kvadratmetre udendørs. Det mærker i hvert fald Altan.dk A/S, der er en af de helt tunge aktører inden for opsætning af altaner.

Sorø-virksomheden har lagt tallene sammen for sit regnskabsår, der løb til udgangen af september. Når ejer og direktør Peter Knudsen lader øjnene glide hen over kolonnerne, kan han notere sig, at 2014-2015 er endnu et rekordår. De foreløbige, ikke-reviderede tal, viser, at omsætningen endte på 187 millioner kroner. Derudover er der i perioden kommet ordrer ind for over 250 millioner kroner.

Shopping på Strøget.

50 nye medarbejdere

Sidstnævnte beløb udgør en stigning på omtrent 50 procent i forhold til situationen samme tid sidste år, og det glæder selvsagt manden bag Altan.dk.

»Det er simpelthen gået over al forventning. Det er svært at finde noget negativt at sætte fingeren på med sådan en udvikling. Men det betyder også, at vi får travlt,« siger han og tilføjer:

»Lidt firkantet kan man sige, at det jo er nemt at sælge altaner, når efterspørgslen er der. Folk bare vil have dem. Vores udfordring bliver at vise, at vi kan leve op til det. Derfor mander vi op på team og organisation. Nu skal vi vise, hvad vi kan.«

Virksomhedens største udfordring er da også at leve op til efterspørgslen. Peter Knudsen har måttet hyre knap 50 nye par hænder i løbet af året, så den næsten ti år gamle Sorø-virksomhed nu har tæt ved 150 ansatte. Virksomheden har måttet sætte uddannelsen af nye montører i system, så de hurtigt kan komme i sving.

NIGERIA-ECONOMY-OIL-SHELL

Uddannelsen af nye medarbejdere er meget central for virksomheden. Det ikke bare for at kunne leve op til ordremængden. Det handler i Peter Knudsens optik også i høj grad om at uddanne nye medarbejdere til at kunne leve op til det serviceniveau, han understreger, virksomheden skal stå for.

Ifølge Peter Knudsen handler det grundlæggende om, at altanopsætning er en speciel disciplin, hvor kunder får førstehåndsoplevelser af at have håndværkere gående i deres stuer med alt, hvad der følger af gener i byggeperioden.

Når det kommer til årsagerne til, at der fortsat er gang i altanønsker i de store, danske byer, erkender Peter Knudsen, at der er nogle makroøkonomiske konjunktur­bevægelser, der skubber den rigtige vej. Det selv om krise­årene ikke som sådan var hårde ved Altan.dk. Men nu går det for alvor i forbrugsretningen, oplever direktøren.

Vismandsrapport

Tiltro til fremtiden

»Der er ingen tvivl om, at vi mærker, at folk har fået større tiltro til fremtiden. Vores kolleger mærker det også, og det er jo positivt. Og det går rigtigt stærkt lige nu. Vi er lige begyndt på regnskabsåret. Vi havde et budget for oktober på 12 millioner kroner. Vi er allerede over de 20 millioner. Og der er altså bare gået en uge af måneden,« siger han.

Der er efterhånden en stribe aktører, der slås om at få lunser af det svulmende altanmarked. Nogle er nye, andre har en årrække på bagen. Altan.dk er en af de etablerede i klassen, og stifteren har med egne ord mere end 20 års erfaring med altan­opsætning. Det er i sig selv en fordel i branchen, mener Peter Knudsen. Han bruger aktivt virksomhedens erfaring inden for området som salgsargument.

sabmiller

Fast pris og lang erfaring

»Vi markedsfører os på service og en fast pris. Det er for at vise, at folk ikke får overraskelser i form af ekstraregninger. Det kan vi gøre, fordi jeg har lavet det her i 20 år. Der er ikke meget, der kommer bag på os, når der skal sættes altaner op,« siger han og tilføjer:

»Og hvis der skulle ske noget uforudset, eller vi skulle komme til at begå en fejl, kan kunderne i hvert fald være sikre på, at vi har økonomien i orden. Det er alt andet lige en fordel.«

Altan.dk forventer at have sat cirka 3.000 altaner op i de danske bymiljøer, når året rinder ud. Virksomheden gør sig også i installation af elevatorer i ældre etageejendomme.

Det forretningsben fylder dog stadig ikke meget i den samlede virksomhedsomsætning, men det er et indsatsområde, som direktøren fortsat forventer sig meget af i fremtiden, på trods af at salget har »været en udfordring« indtil videre, som Peter Knudsen formulerer det.

SABMILLER-M&A/ABINBEV

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere