Del : SMS
Berlingske Business

Airtame stiller skarpt på næste milepæl

14BUSAirtame#2.jpg
Airtames medstifter og administrerende direktør, Jonas Gyalokay, kan glæde sig over, at iværksætter­virksomheden nu har leveret 25.000 enheder af deres HDMI-dongle, som overflødiggør kabler mellem for eksempel et fjernsyn og en computer. Foto: Thomas Lekfeldt

Den danske iværksættervirksomhed Airtame har nu afskibet 25.000 styk af sin egenudviklede streaming-enhed. Stifter og chef Jonas Gyalokay stiller nu skarpt på kernekunderne og de næste milepæle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danske Airtame står bag en teknologi, der kan streame en computers signal til en ekstern skærm trådløst. Virksomhedens produkt, der er en HDMI-dongle og medfølgende software, har været i produktion siden i sommer, og Airtame kan nu notere sig, at hele 25.000 enheder er afskibet til kunderne.

Iværksættervirksomheden har dermed nået en vigtig milepæl. Men det er ikke alt. I processen er den også blevet klogere på sine kunder, og det medfører, at den i dag har en meget mere fokuseret målgruppestrategi. Det kan godt være, at virksomhedens indledende succes bygger på privatkunderne – men fremtidens omsætning skal hentes hos virksomhedskunderne. Det fastslår Airtames medstifter og administrerende direktør, Jonas Gyalokay, i forbindelse med, at han gør status på udviklingen i den fremad­stormende iværksættervirksomhed.

BM

Det trådløse marked delt i to

»Det trådløse marked er delt i to. Den ene del er consumer, hvor aktører som Amazon, Google og Netflix opererer. De fokuserer på at hjælpe folk med at se fjernsyn derhjemme. Den anden del handler om virksomhederne og deres behov. Det er der, vores kernekunder findes,« siger Jonas Gyalokay og tilføjer:

»Virksomhederne lurer selvfølgelig også på mulighederne i teknologien, der er målrettet de private, men her støder de ind i problemer med sikkerhed, manglende features og platformproblemer. Deres alternativ har hidtil været dyre, støvede enterprise-løsninger. Det er her, vi kommer ind i billedet. Vi er den hurtige, billige vej til at droppe kabler.«

Toke Kruse

Den erkendelse udgør på overfladen et skifte i forhold til Airtames udgangspunkt, som var en særdeles succesfuld crowdfunding-kampagne, der blev skudt i gang i november 2013. Dengang sad Jonas Gyalokay og hans lille team med en god idé, men ingen midler til at udvikle den for.

Brugerne af crowdfunding-hjemmesiden Indigogo syntes dog særdeles godt om ideen, som på sin vis er et trådløst HDMI-kabel med ekstrafunktioner, og det betød, at over 10.000 enheder blev bestilt på forhånd.

Det ligger dog i crowdfundingens natur, at det i overvejende grad er privatpersoner, der investerer i koncepter ved at købe produkter, der endnu ikke er i produktion. Så set gennem de briller, kan det godt undre, at Airtame, der i dag består af over 25 ansatte og en ekstern produktion i Polen, vælger at vende de selv samme personer, som støttede udviklingen, ryggen og i stedet fokusere på virksomhedskunder.

Plytix

Det har dog hele tiden været et skisma, som Jonas Gyalokay har været opmærksom på. Og der er alt andet lige gode grunde til at vælge at fokusere på virksomhedssegmentet, selv om det også er lig med et fravalg af kunder.

»Vi skærer de private fra i den forstand, at vi fokuserer vores udvikling på virksomhedernes behov. I den forbindelse er der selvsagt nogle ting, der skal afvejes. Men når det er sagt, kan privatpersoner sagtens bruge Airtame i stuen. De kan benytte sig af den på skolen eller på job, og når de så kommer hjem, kan de streame en film fra computeren til fjernsynet,« siger han og tilføjer:

»Men en af de store forskelle er, at vi ikke kommer til at lave integrationer med Netflix, HBO eller andre udbydere. Det kan de andre gøre. Derimod ser vi muligheder i at integrere professionelle funktioner som eksempelvis en genvej fra præsentationsprogrammer som PowerPoint. Det er her, vi ser store muligheder.«

06BUSChristian-Oeyraboe.jpg

Den opfattelse skal også ses i lyset af, at der er nogle meget store og tunge aktører, der for tiden forsøger at blive en fast bestanddel af forbrugerens hjemmeudstyr. Deriblandt softwaregiganten Googles produkt, der hedder Chromecast.

Kamp om at komme ind i folks stuer

Jonas Gyalokay ser giganternes kamp om at komme ind i folks stuer som en mulighed for, at Airtame kan åbne en anden dør.

»De store aktørers øjne er på forbrugermarkedet lige nu. De kæmper om at komme ind i folks stuer og forsøger at genopfinde brugen af fjernsynet, og det bruger de mange kræfter på. Derfor er vores plan at eksekvere så hurtigt som muligt i den anden retning,« siger han og tilføjer:

»Vi holder selvfølgelig øje med dem og vores øvrige konkurrenter. Men lige nu arbejder vi målrettet på at få vores produkt bredt ud og på at udvikle vores software. Vi vil simpelthen lave det fedeste produkt til virksomhederne.«

københavn

Airtame er godt på vej. De 25.000 solgte enheder skal helst blive til 50.000 solgte i 2016, og bare det nuværende salg har allerede skabt det cashflow, der er så essentielt, når iværksættervirksomheder skal ud over rampen. Jonas Gyalokay forklarer, at midlerne ud over at gå til at dække driftsomkostninger skal bruges til marketing og til at øge salget endnu mere. Derudover bliver der stadig arbejdet hårdt på at skabe nye funktioner.

Hardwaren er sådan set på plads og er i Airtame-direktørens optik bygget på så stærkt et teknologisk fundament, at den ikke behøver at blive opdateret her og nu. Jonas Gyalokay satser på, at Airtame bliver profitskabende næste år. Airtame rejste ud over indtægterne fra crowdfunding otte millioner kroner fra en ekstern investor, og virksomhedsstifteren afviser ikke, at endnu en investor kan blive lukket ind efter nytår.

09BUSbent-hoejgaard-steensg.jpg

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere