Del : SMS
Berlingske Business

Ålens vej til velstand

ål
Forskningsprojekter, hvor virksomheder og højere læreanstalter samarbejder, kan kun fungere, hvis der kommer noget ud af projekterne for både samfundet og virksomhederne. Når det handler om åleopdræt er samfundets mål at bevare en bestemt art – ålen – mens virksomhedernes mål er at udvikle en ny industri. I Højteknologifondens projekter forsøger man at få det hele til at hænge sammen.

Universiteter og virksomheder samarbejder om at udvikle nye åletyper til opdræt. Men der kommer kun noget ud af forsøget, hvis både samfundet og virksomhederne får gavn af projektet. Det er en svær øvelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mange af os kan godt lide stegt ål til middag eller røget ål til frokost. Men den vilde ål er ved at blive en sjældenhed. Den undfanges som larve på ålenes gydepladser i Sargassohavet nord for Caribien. Siden føres den med Golf-strømmen til vore breddegrader. Undervejs bliver den til en glasål, der søger ind i fjorde og vådområder. Men stadig flere glasål bliver fanget ind til opdræt, og det truer arten.

pix-Acesion Pharma

Tænk, hvis man kunne lære ål at gyde i bassiner, så man ikke skulle ud at fange de vilde glasål til brug for åleopdræt?

Så ville man dels kunne skabe en blomstrende dansk aqua-industri baseret på ål, som nordmændene har med laks, og vi herhjemme er begyndt at få det med ørred.

Samtidig ville man beskytte den vilde ål og dermed bevare ålen som en del af den biodiversitet, vi gerne vil fastholde i vores del af verden.

At få ålene til at overvinde deres naturlige generthed og gyde i bassiner er målet med et nyt forskningsprojekt under Højteknologifonden, hvor fire virksomheder samt Danmarks Tekniske Universitet og Forskerparken Nordsøen i Hirtshals er gået sammen om at løse opgaven. Fonden har finansieret halvdelen af projektet til 30 mio. kr. – resten kommer deltagerne med.

Åleforskningen er ganske typisk for det, Højteknologifonden siden oprettelsen i 2005 har haft held med. Nemlig at parre virksomheder og højere læreanstalter om projekter som ikke blot virksomhederne, men også samfundet får noget ud af. I sin levetid har fonden uddelt over 1,5 mia. kr.

Fusion skal sikre bedre udbytte af forskning

1. april 2014 bliver Højteknologifonden fusioneret med De Strategiske Forskningsråd, som uddeler statens forskningsmidler, og Rådet for Teknologi og Innovation under Undervisnings- og Videnskabsministeriet, som også disponerer over midler, der skal fremme innovation og skabe ny indtjening til Danmark. Innovationsfonden kommer fusionsbarnet til at hedde.

Det offentlige ofrer et stort tocifret milliardbeløb på forskning og udvikling hvert år. Men det er i stigende grad politikernes opfattelse, at der kommer for få arbejdspladser ud af de mange penge.

I modsætning til De Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation har Højteknologifonden ikke været underlagt de sædvanlige administrative og forskningsmæssige rutiner, som gælder i det offentlige. Og har – til stor fortrydelse for embedsmændene – heller ikke skullet stå til ansvar for ministerier og styrelser.

Økologi

Fonden har derimod haft sin egen uafhængige bestyrelse med Danfoss-ejeren Jørgen Mads Clausen i spidsen. Den nye Innovationsfond får også en uafhængig bestyrelse.

Men den kommende bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlemmerne er endnu ikke udpeget. Det er den nye direktør heller ikke.

Nu, hvor de tre institutioner fusioneres til en, er det spændende, om Højteknologifondens arbejdsmetoder, der har vist sig at skabe megen ny virksomhedsnær forskning, får et bredere felt at virke på.

Eller om forskningsindsatsen fremover sander til i knudret administration, kassetænkning og fri forskning uden opfølgning, som kritikerne af fusionen har frygtet.

Det er selvsagt ikke en diskussion, man får Højteknologifondens direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen til at gå ind i lige nu.

Han må formodes at være en blandt flere kandidater til stillingen som direktør for den nye store Innovationsfond.

To vidt forksellige værdisæt skal mødes

Men han er ikke bleg for at fortælle, hvad det er for erfaringer, Højteknologifonden har gjort i de år, hvor den har arbejdet hårdt på at koble virksomheder og højere læreanstalter sammen om projekter, der både kan være til fordel for samfundet og bidrage til udvikling af nye produkter og løsninger til gavn for erhvervslivet og beskæftigelsen.

Det handler ifølge Carsten Orth Gaarn-Larsen om klart definerede mål, solid projektledelse, grundig forventningsafstemning og om at undgå for »mange kokke«.

Det kan man se i åleprojketet. Foruden DTU og Nordsøcentret udgøres de syv deltagere af den store jyske fiskerfodervirksomhed Biomar A/S, bioteknikvirksomheden Bioneer A/S i Hørsholm, Billund Aquakulturservice A/S, Dansk Åleproducentforening og akvarieproducenten STMI. De syv projektdeltagere er ifølge Gaarn-Larsen taget i ed på, at de har ensartede forventninger til projektet. Det samme er alle andre partnere i Højteknologifondens projekter.

Det lyder enkelt, men det er det ikke, når virksomheder og forskere skal samarbejde. For de kommer fra to helt forskellige verdener.

Universitetsverdenen værdsætter værdier som grundighed, sammenhæng og videnskabelig dokumenterbarhed – også kaldet evidens. Ambitionerne er at skabe ny viden ved fri forskning og blive anerkendt for det internationalt.

pix-red

Virksomhederne værdsætter udvikling af nye produkter, at produktudviklingen går hurtigt, og at de nye produkter og løsninger let kan ændres. Målet er at skabe en større toplinje og en bedre bundlinje.

»De to værdisæt er ikke uforenelige, men det kræver, at parterne forstår hinanden og hinandens motiver, og at de får lige meget ud af det«, siger direktør Gaarn-Larsen.

Forventningerne skal afstemmes

I eksemplet med ålene betyder det, at virksomhederne får en mulighed for at skabe en ny akvakulturforretning, mens det danske samfund får sikret, at ålen som art overlever og fremdeles forbliver en del af vores natur.

Det første er et direkte målbart resultat – det andet er et mere indirekte, men lige så vigtigt resultat.

»Politikerne har måske nok i de senere år ment, at forsknings- og udviklingspengene har givet lidt for mange indirekte og lidt for få direkte resultater. Vi har prøvet at skabe en balance, og den balancemodel er det, vi byder ind med i den nye fusion«, siger Højteknologifondens direktør.

Lederen af åleprojektet, seniorforsker Jonna Tomkiewicz ved Danmarks Tekniske Universitet, er sig særdeles bevidst om, at der både kommercielt og samfundsmæssigt skal komme resulter ud af forskningen i ålenes formering.

» Vi skal vise, at vi internationalt sætter en høj faglig og videnskabelig standard,« siger hun. Hun sætter samtidig pris på, at der i projekter i Højteknologifondens regi er forholdsvis få, men dedikerede deltagere.

Jonna Tomkiewicz leder også et forskningsprojekt i EU-regi om ål med 15 internationale partnere og over 60 deltagere. Det kommer der bestemt noget meget god og brugbar forskning ud af, mener hun, men det er væsentligt vanskeligere at sikre projektets fremgang, når så mange forskellige parter er med.

Den erfaring matcher, den erfaring Højteknologifondens direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen har gjort.

»Vi har i Danmark en ret unik samarbejdskultur, hvor det er forholdsvis let at skabe tillid mellem forskellige parter, hvis der ikke er for mange. Det forhold skal vi forstå at udnytte, når vi laver forskning og udviklingsprojekter for samfundet og erhvervslivet. Det er ikke nok bare at skabe netværk. Det kommer der for lidt ud af,« siger han.

Læs også: Derfor er det så svært: Alle skal have noget ud af forskningen

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere