Del : SMS
Berlingske Business

Volvo stortrives med kineserne

11busvolvoxc90.jpg
Modsat de flestes forventninger fungerer Volvo godt med kinesiske ejere og gør med denne Volvo XC90 et ihærdigt forsøg på at vende tilbage til kernen i det oprindelige Volvo – nemlig sikkerhed. PR-foto

Få havde troet det, men Volvo findes endnu og har det godt efter fem år med kinesisk ejerskab. Geely har ambitioner om at fordoble Volvos salg og konkurrere med de store tyske luksusmærker.

Artiklen fortsætter under annoncen

De store, tunge biler i »sygekassebrille­design« kunne have været fortid i dag. Ikke mange troede i 2009, at det ville gå godt, da kinesiske Geely – det betyder »heldig« på mandarin – overtog den svenske bilproducent Volvo, som en kriseramt Ford-koncern måtte skille sig af med. En slags ophørsudsalg i ly af finans­krisen af et slidt bilmærke med underskud og faldende markedsandel.

Amerikanske Business Week var de mest optimistiske.

»Tro det eller ej, måske vil det fungere,« skrev Business Week i foråret 2010, og her på Berlingske Business var vi ikke selv for gode.

»Volvo på gule plader,« lød vores overskrift.

GERMANY-FAIR-AUTO-COMMERCIAL-VEHICLES-IAA

Det hele lignede da også oplægget til en historisk deroute for det svenske traditions­mærke. Frygten var, at Geely ville flytte produktionen til Kina, hvorefter under­leverandørerne ville standse samarbejdet for ikke at risikere at få kopieret deres teknologi, og at modellerne i øvrigt ville blive tilpasset Geelys eget produktprogram af lavprisbiler beregnet på de krævende veje ude på landet mellem rismarker og bambuslunde.

Sådan kom det bare ikke til at gå. Kineserne holdt ord, Volvo blev liggende i Torslanda ved Göteborg og i Ghent i Belgien, og i denne uge fortalte bilfabrikken om sine planer om at lancere en luksusmodel til det amerikanske marked, en serie mindre modeller, og endelig hybridversioner af alle modeller i programmet.

»Fase ét er forbi, fase to begynder,« sagde Volvos administrerende direktør, Håkan Samuelsson, selvsikkert, da han i denne uge mødte international presse i Göteborg.

»Nu vil vi gå ud og levere Volvo-brandet.«

Måler sig med de tyske mærker

Man begyndte for et år siden med XC90-modellen, en firehjulstrækker som oprindelig blev udviklet tilbage i det amerikanske ejerskabs tid, men det er blevet til en helt ny version under Geely.

XC90 er reelt et forsøg på at vende tilbage til kernen i Volvo, nemlig sikkerhed; modellen er forsynet med elektroniske sikkerhedsmekanismer som for eksempel en fartpilot, der justerer hastigheden efter den forankørende. Nu følger en luksussedan, som skal hjælpe Volvo med at blive opfattet som et premium brand, et luksusmærke, i første omgang på det amerikanske marked.

»Om fem år er vi etableret som et ægte premiummærke med egen tydelig identitet, som et særdeles attraktivt alternativ til de tyske mærker,« siger Håkansson til svenske Dagens Industri, hvori han også fortæller, at der investeres og opbygges kapacitet i både Kina og andre steder.

volvo

Geely har bygget tre nye fabrikker i hjemlandet, og i Torslanda er man gået i treholdsskift med 1.500 flere ansatte. I USA vil man bygge en ny fabrik i South Carolina.

»Det drejer sig om de største investeringer i selskabets historie,« siger han.

Volvo har brugt de første fem år under kinesisk ejerskab til at udvikle nye platforme, altså grundskabeloner, man kan bygge bilmodeller på, og synes nu at være klar til voldsom ekspansion.

På det amerikanske marked vil man næste år prøve med en ny S90, en bilmodel i den rigtigt tunge ende, som skal friste folk, der ellers ville købe en E-klasse-Mercedes.

Målet er at vende tilbage til fordums storhed, da Volvo solgte 120.000-150.000 biler om året. Det vil i så fald betyde mere end en fordobling i forhold til de 56.000 biler, som salget stille og roligt er faldet til. Også i Europa vil man fordoble salget. 800.000 volvoer om året på verdensplan om fem år; det dobbelte af hvad man sælger i dag. De store sydtyske luksusmærker ligger på godt en million hver, så Volvo vil altså nærme sig dem.

De voldsomme ambitioner på Volvos vegne afspejler formentlig grundlæggende de voldsomme ambitioner hos den kinesiske ejer. Zhejiang Geely Holding blev grundlagt i 1986 af forretningsmanden Li Shufu og hans tre brødre, og hans fabriks udvikling er historien om udviklingen i kinesernes velstand. Den begyndte med at bygge køleskabe, og i 1994 begyndte man at fremstille motorcykler. Tre år senere kom biler til.

Kina i mikrokosmos

»Geelys historie er et mikrokosmos af Kinas udvikling,« sagde den kinesiske premierminister Li Keqiang, da han sidste år besøgte Geely.

I dag er Geely Kinas største privatejede bilproducent, og Shufus familie ligger nummer 43 på listen over de rigeste kinesere – ifølge det kinesiske erhvervsmedie Hurun.

1

Måske kan Volvo-købet også vise sig at blive en model for kinesiske investeringer i udlandet. Forestillingerne i 2009 var, at Volvo ville blive introduceret på det kinesiske marked som et slags luksusmærke, og at Geely ville suge teknologien ud af mærket. Virkeligheden i dag er, at det svenske mærke arbejder selvstændigt, men i samarbejde med Geely, og at det svenske mærke skal bidrage til at opfylde Geelys ambitioner ikke bare i Kina, men overalt i verden.

Man burde måske have vidst det. I sommeren 2009, da købet af Volvo stadig kun var et løst rygte, fablede virksomhedens tekniske direktør i et interview om, at man måske i 2015 ville komme op på at producere to millioner biler, hvilket ville svare til noget nær en tidobling på de seks år.

Sidste år nåede man knap en halv million, så væksten har været voldsom, men der er stadig masser af uopfyldte ambitioner. Og kombinationen af Volvo og Geely har fungeret.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere