Del : SMS
Berlingske Business

Vognmænd frygter langvarig grænsekontrol

Grænsekontrol
Grænsekontrol - Her lørdag 09.01.2016 - 6 dagen for kontrollen ved den dansk tyske grænes - Her ved overgangen i Padborg Foto:

Torsdag blev grænsekontrollen forlænget i yderligere 30 dage. I det sønderjyske vokser frustrationen over kontroller som den i Danmark, der spreder sig i EU. Permanent og systematisk grænsekontrol på EUs indre grænser udløser milliardregning, lyder det fra EU-Kommissionen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ved at blive til et fast ritual, at den danske grænsekontrol ved grænsen til Tyskland forlænges. Og torsdag blev kontrollen forlænget for tredje gang i ly af andre nyheder om kritiserede bidragssatser og sigtelser i OW Bunker-sagen.

Men frustrationen over grænsekontrollen vokser så småt i det sønderjyske hos vognmændene, der er afhængige af smidigt at kunne bevæge sig på tværs af grænserne.

»Der er flaskehalse hver eneste morgen. Det gør, at vi får medarbejdere, der kommer for sent på arbejde. Samtidig kan det betyde en halv time til tre kvarters forsinkelse for vores lastbiler, og det går ud over planlægningen,« siger Susanne Provstgaard, administrerende direktør i vognmandsfirmaet, DTK, der omsætter for 75 millioner kroner årligt.

DTK, der også tidligere har udtrykt bekymring for grænsekontrollen, står ikke alene med at se problemer i de ændrede forhold på grænseovergangene til Tyskland.

Grænsekontrol

Europa-politisk chef i Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport (ITD) Karen Roiy frygter, at forlængelsen af kontrollerne ved grænsen bliver normalen. For selv om det de første uger af grænsekontrollen blev oplevet som gnidningsfrit begynder generne at kunne mærkes for medlemmerne, lyder det. Syv af organisationens medlemmer har torsdag fortalt om forsinkelser som følge af grænsekontrollen, oplyser Karen Roiy.

»I de sidste par dage har haft forsinkelser op til 15 minutter ved grænsen. Henover vinterferien begyndte der at være problemer, og det billede ser ud til at fortsætte,« siger Karen Roiy.

Et af de altoverskyggende problemer med grænsekontrollen er, at lastbilerne ofte kører efter et minutiøst skema, hvor kødannelsen kan få betydning for at få varerne leveret, påpeger hun. Specielt fødevarer er udsatte over for forsinkelser, da de i sidste ende kan blive kasseret.

kastrup

Problemet er ikke blot grænsekontrol i Danmark, men at grænsekontroller vinder frem ned gennem Europa, mener Karen Roiy.
»Jo flere steder, hvor der er risiko for kø, jo dyrere bliver det både for kunderne og branchen,« siger hun

I Dansk Industri (DI) fortæller branchedirektør for transportområdet Michael Svane, at der lige nu ikke er meldinger om store gener på grund af grænsekontrollerne. Alligevel vækker det bekymring, når kontrollerne forlænges. Politikerne i EU skal have sikret de ydre grænser, således at behovet for at indføre grænsekontrol internt falder bort, lyder opfordringen fra Michael Svane.

Senest lød det i en rapport fra EU-Kommssionen tilbage i begyndelsen af februar, at en permanent og systematisk genindførsel af interne grænsekontroller i EU i værste fald kan løbe op i 135 milliarder kroner.

»Vi bryder os ikke om transportøransvar og grænsekontrol. Det her er en prisseddel, der bør give stof til eftertanke på politisk niveau for at få sikret EUs ydre grænser,« siger Michael Svane fra DI Transport.

Den potentielle regning, som EU-Kommissionen er kommet frem til, skyldes øgede omkostninger for de 1,7 millioner pendlere, der hver dag krydser grænser i EU og voksende forhindringer for godstransporten, der lige nu transporterer mere end 1,7 milliarder ton gods over de europæiske grænser.

Stadig flere lande i EU - senest Belgien - har indført forskellige former for kontroller ved grænserne.

05BUSGraensekontrol-Busines.jpg

I en pressemeddelelse begrunder udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) behovet for at fortsætte den midlertidige grænsekontrol i Danmark med, at der stadig rejser store menneskestrømme til Europa. Grænsekontrollen skal opretholdes for at have styr på, hvem der ender i Danmark, lyder det fra ministeren.

»Så længe grænsen til Sverige de facto er lukket for asylansøgere uden korrekte ID-papirer, er der en risiko for, at store grupper af flygtninge og migranter strander her i Danmark, når de ikke kan rejse videre til Sverige. Derfor forlænger vi grænsekontrollen med yderligere en måned,« siger Inger Støjberg.

Ifølge Schengen-reglernes artikel 23 kan Danmark maksimalt forlænge den midlertidige grænsekontrol i seks måneder.

Grænsekontrol FLYKTSVERIGE-STAKET

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere