Del : SMS
Berlingske Business

»Vi konkurrerer mere med toget end med Uber«

3
GoMore-stifteren Matias Møl Dalsgaard (th) fik Gomore-idéen, da han læste filosofi i Tyskland i 2005. Hans virksomhed er den mest succesfulde danske virksomhed, der arbejder med deleøkonomi. Foto:

Der er gået inflation i begrebet deleøkonomi, mener GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard, der frygter, at det en dag kan give bagslag politisk, hvis politikerne ikke er i stand til at skelne mellem koncepterne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Uber, Car2Go, DriveNow, LetsGo, GoMore.

Det vælter frem med nye og anderledes måder at køre, leje eller eje en bil på herhjemme.

Mange opfatter dem som konkurrenter, men der er stor forskel på de forskellige tjenester. Hvor Uber konkurrerer mere med taxaerne, konkurrerer GoMore mere med den offentlige transport, altså tog og busser.

Car2Go, som netop er lukket ned igen, konkurrerede ligesom DriveNow også med taxaerne om kørsel i byen, hvor man bare selv er chauffør, og hvor man betaler pr. minut, man bruger bilen.

»Vi mener faktisk ikke, at vi har nogen alvorlige konkurrenter. Der er konkurrence fra traditionel biludlejning, men her er vi i dag langt den største i Danmark. Vi er de eneste, der laver egentlig samkørsel, og dér er udfordringen mere at uddanne markederne og brugerne til, at de ser det som et alternativ til kollektiv trafik. Vi konkurrerer mere med toget end med Uber,« siger Matias Møl Dalsgaard.

26INDInvestering-i-GoMore3-.jpg

GoMores ture er i gennemsnit 230 kilometer lange, så det er ofte en tur mellem de større byer, hvor folk fylder bilen op og på den måde får dækket nogle eller alle udgifter til turen.

Konceptet brager frem. Selskabets omsætning er hemmelig, men værdien af de transaktioner, der går gennem GoMore, er i dag tæt på 200 millioner kroner på årsbasis.

»Vi er vokset med 150-200 procent om året de seneste tre år. Selvfølgelig kommer vi fra et lavt udgangspunkt, men kan vi holde det bare nogenlunde i de kommende år, begynder det at blive sjovt,« siger Matias Møl Dalsgaard.

GoMores nerve skal bevares

GoMore får nu Tiger-milliardæren Lennart Lajboschitz med i ejerkredsen. Han skal samtidig gennem en post i bestyrelsen være med til at få virksomheden til at vokse i de kommende år.

»Jeg kan godt være bekymret for, om det en dag giver bagslag politisk, at deleøkonomi er blevet så populært, at alle prøver at være med i det. Selv pirattaxaerne fra Uber mener, at de er deleøkonomi. Det er nok min største bekymring, at vi pludselig rammes af lovgivning, der er tiltænkt nogle andre,« siger Matias Møl Dalsgaard.

kk

Lennart Lajboschitz bryder ind. Det er ikke dér, den største fare er, mener han.

»Den største trussel er, at GoMore bliver et normalt firma. Det ville være pissekedeligt og tage brodden af det hele. Det at bevare firmaet med den nerve, det har i dag. Det håber jeg at støtte dem i at holde fast i,« siger Lajboschitz.

Matias Møl Dalsgaard stiftede GoMore for ti år siden, mens han var filosofistuderende, men dengang var tiden ikke moden til konceptet.

Det lå herefter stille i nogle år, hvor han blandt andet arbejdede for superkonsulentfirmaet McKinsey.

09BUSMatias-Moel-Dalsgaard-.jpg

Men pludselig var tiden klar til GoMore.

»Danskerne var bare ikke så kollektivt orienterede, så det stod stille i en periode. Så tog vi fat i det igen for tre år siden og mente, at nu var tiden til det, og dér var tiden så virkelig også til det, må man sige. En bil kører i gennemsnit kun én time ud af døgnets 24 timer, og når det sker, sidder der som regel én person i den. Det var en lige så god idé for ti år siden at udnytte de ressourcer, som det er i dag, men folk ville ikke dengang, det vil de nu,« siger Matias Møl Dalsgaard og peger blandt andet på udviklingen på de sociale medier som Twitter og Facebook, der har fået folk til at ændre adfærd.

GoMores mål for 2020 er at have ti millioner brugere globalt, heraf to millioner medlemmer i Danmark.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere