Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Vestas hiver stor ordre hjem i Rumænien

Vestas, hvor markedet frygter at en nedjustering er på trapperne, kunne i dag melde ud om en stor ordre til det rumænske marked.

Vestas har fået en ordre på i alt 76 stk. V90-3,0 MW-vindmøller til to projekter i Rumænien. Kontrakten omfatter levering, installation, en VestasOnline Business SCADA-løsning samt en femårig serviceaftale.

De første møller forventes installeret ved udgangen af 2009.

Ordregiveren er EDP Renováveis, som p.t. er Europas tredjestørste operatør inden for drift af vindenergi og den fjerdestørste i verden.

Ordren påvirker ikke Vestas-koncernens forventninger til 2009.

"Vi glæder os meget over denne ordre fra EDP Renováveis, som er resultatet af et veletableret samarbejde mellem de to virksomheder. Under den nuværende økonomiske og finansielle situation, er det meget vigtigt at få dette bevis på tillid til vores projekter og vores teknologi fra en førende virksomhed som EDP Renováveis," siger Juan Araluce, President for Vestas Mediterranean.

Tirsdag fik Vestas en ordre fra EDF Energies Nouvelles på levering af 37 stk. V90-2,0 MW-vindmøller til Sardinien, Italien til levering i løbet af 2009 og 2010.
I midten af januar fik Vestas en anden rumænske ordre på 201 MW.

(RB-Børsen)

 




Markedet lige nu