Vestas har modtaget en ordre på 109 stk. V82-1,65 MW-vindmøller i USA. Møllerne har en samlet installeret kapacitet på 180 MW, oplyser vindmøllegiganten.
3. marts 2008, 08:36
Ordren er modtaget fra den nordamerikanske division af E.ON Climate &
Renewables, som udvikler, ejer og driver vedvarende energiprojekter over hele
verden.
“Med denne ordre udbygger vi Vestas' eksisterende samarbejde med E.ON i Europa, og det er yderst glædeligt, at vi kan føre dette samarbejde videre i USA,” siger Jens Søby, adm. direktør for Vestas Americas A/S og fortsætter:
”I 2007 var USA det største årlige marked for vindkraft, og denne ordre understøtter vores positive forventninger til den fremtidige udvikling af landets gode vindressourcer.”
E.ON Climate & Renewables driver en vindportefølje på over 1.100 MW og har
vindkraftprojekter med en samlet kapacitet på over 3.000 MW på et sent
udviklingsstadie.
Ordren omfatter levering og idriftsættelse af vindmøllerne samt en femårig
service- og vedligeholdelseskontrakt. Levering af møllerne forventes påbegyndt i
slutningen af 2008 og vil fortsætte igennem første kvartal af 2009. Møllerne
forventes idriftsat medio 2009.
Vestas oplyser ikke værdien adf ordren, men den kommer ikke til at påvirker Vestas' seneste udmelding om forventningerne til 2008.

























































