Berlingske Business
LIVE
08:38 Rockwool: Store markeder i Vesteuropa leverede stærkt salg

Vejskat - et europæisk kludetæppe?

Tyskerne har valgt en teknologisk kompliceret løsning, den såkaldte OBU (On Board Unit). Det første forsøg

måtte trækkes tilbage, og der har efterfølgende været usikkerhed om projektet. Denne usikkerhed har ramt

de vognmænd, der for at være fremsynede havde fået installeret første version af systemet. Nu relanceres

systemet i let forandret form. Usikkerheden om de tyske myndigheders godkendelse af systemet afklares først endeligt i slutningen

af december 2004.



500.000 europæiske lastvogne skal inden udgangen af december 2004 have installeret/udskiftet og godkendt

den nye version af OBU''en. 1. juni starter de første.

Opgradering

Selskabet Toll Collect vil igangsætte opkrævningen

af vejskatten for lastbiler og busser fra 1. januar 2005, vel og mærke såfremt det tekniske system inden da er endeligt

godkendt af den tyske transportmyndighed (BAG).



I løbet af 2005 sker der en yderligere opgradering af systemet. Samtlige 500.000

lastvogne skal så på værksted igen, med deraf følgende omkostninger, tabt omsætning, krav til planlægning

og undervisning for den enkelte vognmandsvirksomhed til følge.



Godt nok eksisterer der to andre muligheder for betaling

af vejskatten, hvor der ikke skal installeres en OBU i den enkelte lastbil. I vidt omfang kan ingen af disse to løsninger dog

anvendes af en travl transportvirksomhed i dagligdagen, de giver ikke den nødvendige fleksibilitet.

Øgede

omkostninger

Tyskland er ikke alene om at opkræve vejskat. De danske eksportvognmænd betaler årligt ca. 1,3 mia.

kr. i vægt-, vejbenyttelses- og dieselafgifter. Med indførelsen af den tyske vejskat forøges omkostningerne med

yderligere 500 mio. kr. De direkte skatter og afgifter for en transport fra Rom til Århus udgør pt. ca. 3.000 kr. Den

tyske vejskat medfører her en meromkostning på ca. 1.000 kr., og på den nævnte tur fra Rom udgør skatte-

og afgiftsbetalingen således ca. to kr./km.



For lavværdivarer forringes konkurrenceevnen betydeligt med marginalisering

af randområder til følge. Den tyske vejskat rammer det skandinaviske erhvervslivs konkurrenceevne hårdere end de

virksomheder, som er beliggende centralt i EU.

Harmonisering i EU

De fleste europæiske lande har hver deres form for

vejskat. Vignetafgifter, bompenge, brobiz, mikrobølgesystemer og lignende anvendes. Hvert system medfører udover vejskatten

omkostninger til administration, kontrol o.a.



Den teknologiske udvikling går i dag i retning af elektronisk og differentieret

opkrævning, hvilket vil åbne for flere varianter af vejskatter i fremtiden. Hvis historien ikke skal gentage sig, må

vi henstille til politikerne at anvende disse teknologiske instrumenter med omtanke og forsigtighed.



EU har fremlagt forslag,

der skal sikre mere ensartede opkrævningssystemer i Europa. Det ville have været ønskeligt, om de enkelte lande

havde afventet EU''s harmonisering.



Dermed ville man kunne spare væsentlige ressourcer til implementering af de forskellige

systemer - til gavn for såvel erhvervslivet som forbrugerne.

Konkurrence

Den hårde konkurrence i branchen bevirker,

at fragtraterne i vid udstrækning er baseret på omkostningerne.



For danske transportører er det afgørende,

at beskatningen ikke er konkurrenceforvridende, hverken mellem landene i form af nationale kompensationsordninger eller mellem transportmidler

og transportformer.



I forbindelse med den forventede indførelse af vejskat i Tyskland sidste år og ved indførelsen

af den østrigske vejskat har transportkøberne vist sig forstående over for transportørernes rolle som

skatteopkrævere og for de omkostninger, som beskatningen medfører.



Transportbranchen vil også fremover støtte

med udarbejdelse af klare og gennemskuelige retningslinier for viderefaktureringen af de meromkostninger, som vejskatterne medfører

samt bistå med rådgivning og information.



Endelig har vi to meget vigtige budskaber: Det samlede afgiftstryk må

ikke stige, og indtægterne fra vejskatter skal bruges til at forbedre og vedligeholde vejinfrastrukturen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen