Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Varebiler under lup

De er ikke fødte varebiler fra fabrikkernes side - vinderne af titlen Årets Varebil i Danmark 2003, som foregik i sidste

uge i omegnen Ans og Resenbro ved Silkeborg. Citroen C8, Fiat Ulysse og Peugeot 807 - de er udviklet til som MPV''er (Multi Purpose

Vehicles) - på dansk biler til mange formål.



Men i stedet for op til otte sæder har de herhjemme to - og nummerpladerne skifter

fra hvid til gul farve.



Samtidig skifter prisen fra en halv million kroner f.eks. for en Fiat Ulysse JTD diesel til 185.000

kroner plus moms, hvor Citroen og Peugeot i øvrigt forlanger 200.000 kroner.



Men med deres 74 opnåede point fra

de 10 jurymedlemmer fra Motorjournalisternes Klub Danmark (MKD) var de kun tre point bedre end feltets toer, Fiat Ducato 2,3 JTD.

En bil, der stort set kun har motoren for sig selv - og ellers er nærmest identisk med Peugeot Boxer og Citroen Jumper, som

har deres egen motor på 2,2 liter - men også af common rail typen, dvs. med fælles fødeskinne til alle cylindrene,

hvor indsprøjtningen af brændstof sker under meget højt og ensartet tryk.

Hver for sig

Men - 2,3-liters

motoren i Fiat''en har et bedre drejningsmoment og dermed en smidigere motorgang. Derfor blev de bedømt hver for sig. Efter nomineringen,

hvor juryen finder fem kandidater til finalen, var det også Ducato, der kom med -ikke de franske kusiner.



De tre øvrige

finalister blev dels endnu en Fiat, nemlig Doblo med den nye JTD common rail motor, der nærmest har genfødt den lille

italiener m.h.t. smidighed og overskudskraft- og dels Toyota Corolla CombiVan, der har fået gode køreegensbaner med læs

(modsat tidligere) - og Kia Carens 2,0 CRDi - en ny bil på markedet også med common rail motor - og den kører selv

med læs fremragende, selv om den også en en MPV som vinderne og Corollaen.



Uden for nomineringsgruppen var også

Ford Transit TDCi - med ny common rail motor, som klæder den hurtige bil - men den faldt lidt igennem gennem grundet ret lang

bremselængde på Jyllands-Ringen, hvor andendagen af kåringsarbejdet foregår.



Nyttelasten i denne mindste

Transit er også begrænset - med bilen er nok den bedst kørende bil i sin klasse overhovedet. Samme motortype dukker senere

også op i resten af Transit-programmet.

Handler om drivline

Mange vil sikkert undre sig over at mange af bilerne virker

gamle - men reglerne foreskriver ikke en helt ny bil. En ny drivline (motor m.m.) er nok for at deltage. Af de gamle nye er bl.a.

Transit, Hyundai H1 Powervan også med common rail teknik, Nissan Interstar, der er en kopi af Renault Master og Opel Movano,

Opel Zafira med sin hidsige 2-liters OPC racerudgave (landets hurtigste varebil), Kia Carnival -også med ny 2,9 liter common

rail motor samt Doblo.



Nye er foruden vinderne også Kia Carens, Toyota CombiVan, Mercedes-Benz Vaneo (på basis af

A-klassen) og delvis Ducato/Jumper/ Boxer p.g.a. nye motorer, nyt interiør og ny front/hæk.



Inden juryen sætter

sig sammen for at finde vinderen - hvilket sker andendagen over middag, har alle kørt i de kandiderende biler både med

og uden læs. Velvilligt stillede importøren af JCB Teletrucks, Nikolaisen og Larsen i Ulfborg to af deres trucks til

rådighed - én til førstedagen, hvor der køres på landevej, og én til andendagen, hvor der

foretages bremsetests på Jyllands-Ringen.



Begge dage er det vigtigt at kunne losse og læsse bilerne hurtigt for at undgå

spildtid. Landevejstesten har udgangspunkt hos Ans Vognmandsforretning, som gennem flere år har stillet deres plads til rådighed

for juryen. MPV-biltyperne kræver dog håndlæsning af op til 100 sække sand a 10 kg.











Sikkerhed og

miljø

Undertegnede nominerede pudsigt nok nøjagtigt de fem biler, der også blev valgt ud - og havde også

valgt at give vinderne max-point - 10 i alt. De havde et lille minus i at mangle retningsstabilitet med fuld last - men til gengæld

er det de første varebiler med seks airbags (inklusive airbag-gardiner i hovedhøjde) og de første biler med partikelfilter

som standard - altså verdens reneste varebiler - om end bilerne er udviklet til persontransport. Det kommer i dette tilfælde

varebilskunder til gode. Og de færreste MPV-Van købere kører med max-læs. Skal man det, kan man vælge

undertegnedes nr. 2, Ducato, som jeg gav seks point - især for den fremragende 2,3-liters motor. Vil man en MPV med sporsikkekerhed

trods max last, kan man tage Kia Carens - som jeg gav fire point - eller Corolla CombiVan, som fik to af mine point. Den går

langt ned i fjedrene med læs - og pladsen bag rattet er vel kneben. Doblo fik fire point af mig - især for sin gode motor

og lave pris.



Prismæssigt er vinder-trioen dyrest - men det er normen for denne type biler, der jo er meget dyre som hvidpladebiler.

Ser man på den deltagende Mercedes-Benz Vaneo, tages den overhovedet ikke til landet som andet end varebil, og den er faktisk

meget stabil med læs - om end motorernes smidighed skuffer noget.



Til dato har Opel Zafira være den MPV, der bedst

klarede jobbet som varebil -og den deltagende sportsudgave OPC gør det ikke ringere - med en pris på 220.000 kr. plus

moms feltets dyreste bil.

Billig kassevogn

.000 kr. for Hyundai H1 i Powervan udgave er derimod billigt for en stor varebil

-og de er ganske hurtig, om end ikke så støjsvag som f.eks. Ducato, som jo også er dyrere.



Største

minus er, at sidedøren ikke er bred nok til en EURO-palle.



Kia Carnival er med sin nye 2,9-liters motor og lette facelift

prismæssigt (150.000 kr) vel nok den mest prisgunstige af de store MPV''er på markedet, men ikke ny nok til at blive nomineret

her i feltet. I lille-MPV segmentet har den nye Carens nok samme prædikat med en pris på 110.000 kr.



Nissans store

nye kassevogn InterStar har været ventet længe af Nissan-forhandlerne og deres kunder, men den ér en ren kopi af

Renault Master og Opel Movano - men en særdeles velkørende én af slagsen. Inden længe følges programmet

op med en kopi af Renault Trafic og Opel Vivaro med navnet PrimaStar - og på vej er også en kopi af Renault Kangoo.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen