23. juni 2009, 16:00

Lageret og dets omgivelser kan altid blive bedre. Man kan bare se på lagerets enkeltheder, så er der allerede masser af forbedringer at tage fat på.

- Bygningernes vægge, gulve, reoler, kontorer, gårdspladser, adgangsforhold, tag, forpladser og arealerne udenom er bare begyndelsen. Bagefter kan man gå i gang med building management, truck management, maskinpark, lønforhold, effektivitet, energiforbrug, tidsforbrug og brandslukning, siger Bernard Auton, generaldirektør i CILT, International Secretariat for The Chartered Institut of Logistic & Transport i det nordlige England.

Han peger på, at man kan forbedre just in time-forhold, og at man kan satse på lean-teknologi, som Atlet blandt andet har gennemført på hovedkontoret i Sverige. Man kan også vælge at satse på pick-by-voice, AGV-systemer, conveyorsystemer, se på warehouse management-systemer, RFID og ERP. Mulighederne er mange, men det er vigtigt ikke at blive hægtet af. Man skal gerne få en aha-oplevelse, når det er hele er på plads.

- Det bestræber vi os på, når vi kommer ud til kunderne, hvor vi opfatter os selv som partnere mere end som leverandører, siger Bengt Kristiansson, adm. direktør hos Atlet og mangeårig direktør for Atlet i Danmark.

Krisen har dog fået mange virksomheder til at grave sig ned – i stedet for at opdatere virksomheders lagerstyring og supply chain management, så de kan være parat, når krisen ebber ud. Det viser undersøgelser fra blandt andre Danmarks Statistik .

Slankere lager

- Mange kan med fordel slanke lageret ved at holde udsalg, eller de kan outsource det. Tre procent af salgsomkostningerne hidrører fra lageromkostninger – det samme i øvrigt som transport. I USA har undersøgelser vist, at ti procent af detailsalgets udgifter hidrører fra transport og logistik, men her er afstandene jo også større, siger Bernard Auton.

Han peger på, at man også kan have valgt den forkerte truck til opgaven, og det er dyrt. I stedet kan man gøre som 80 procent af engelske virksomheder – lease truckene – eller købe kinesisk eller brugt. Men man skal så vidt muligt købe standardprodukter – de er mest kost-effektive.

Som tommelfingerregel går 53 procent af udgifter til løn, 21 procent er købsprisen, vedligeholdelse udgør 11 procent og brændstof ligeledes 11 procent – fire procent er diverse udgifter, som der altid er.

- Alt for mange virksomhedsledere bruger for meget tid, når de køber materiel. Man kan spare 30 procent af tiden ved at få hjælp af rådgivningsfirmaer. En udnyttelse på 40 procent er i øvrigt også god, og så må man sørge for at optimere fleksibiliteten, måske ved at have en basisflåde og så leje i spidsbelastningsperioder, forklarer Bernard Auton.

Et hjælpemiddel i Atlet-regi er deres Logistics Analyzer 2000, som peger på, at en maskines pris kun er toppen af isbjerget – operative omkostninger er »under« vandlinjen. Her har man afsat ti procent til anskaffelse og 90 procent til operative udgifter.

- Vi går ind og udarbejder layout af lagerfunktionen hos kunden med 3D-funktion. Men det meste er ligegyldigt, hvis underleverandørerne ikke også går i gang med en lignende modernisering, siger marketingchef Håkan Ek, Atlet.

Han peger på, at man normalt måler brændstofforbruget på kundens truck, og faktisk kan man ofte spare halvdelen. Aggressiv kørsel ødelægger alt.

- Vi tror ofte, at der er fejl på målemetoden, men det viser sig i reglen, at det handler om forkert kørestil. Eltruck er mest økonomiske. Her kan man måske spare 20 procent. I første omgang skal man sætte farten lidt ned, og det hjælper også på CO2- udslippet. Det handler om at ændre firmaets miljømæssige fodaftryk. Her går vi helt ned og sparer på lyset i hallen (automatisk i stedet for manuelt), men tjekker også isolering ved porte. I det hele taget skal medarbejderne på skolebænken, siger Håkan Ek.