Del : SMS
Berlingske Business

Utålmodig DSV-formand  presser på for opkøb

29BUSKurt-Larsen2.jpg
Kurt Larsen er formand for DSV, og han vil bruge den bugnende pengekasse til nye opkøb. Foto: Sophia Juliane Lydolph.

DSV skal på opkøbsjagt. Det er Europa, der er problembarnet i den globale økonomi, så man skal bare kigge længere ud, siger DSV-formand Kurt Larsen, der er klar til at bruge den økonomiske usikkerhed offensivt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tiden er inde. DSV er klar til at bruge bagkanten af krisen og købe op, selv om der stadig er stor usikkerhed om retningen på økonomien i Europa.

»For vores vedkommende er tiden inde. Men der skal være noget, der fungerer, noget der passer ind, og det skal være til en pris, som vi mener er klog for vores aktionærer. Uanset om det er nedgangstider eller opgangstider, så er vi på jagt efter opkøb. Det er på dagsordenen ved hvert eneste bestyrelses- eller direktionsmøde, og ja det er længe siden, vi har lavet et ordentligt brag,« siger Kurt Larsen.Han er med andre ord klar til at se gennem usikkerheden og ud på den anden side, uanset om et opsving er på vej eller lader vente på sig.

29BUSKurt-Larsen4.jpg

»Det ligger i vores DNA at købe op, så den simple forklaring er, at det bare ikke er lykkedes for os, med det vi har kigget på. Vi er lige så ivrige, som vi altid har været. Men vi skal ikke springe ud og så bare håbe på, at faldskærmen folder sig ud. Vi skal være sikre på, at den folder sig ud,« siger Kurt Larsen.

Store opkøb

Det seneste store opkøb fra DSV ligger helt tilbage i 2008, da virksomheden overtog belgiske ABX.

Det lyder som om, I kigger på noget lige nu, gør I det?

»Jeg kan ikke sige til dig i detaljer, hvad vi arbejder med, det ville være sådan lidt insider-agtigt, men vi arbejder aktivt på flere ting,« siger Kurt Larsen og fortsætter:

»Men der er også en kvalitet i at sige nej tak. Det skal man aldrig glemme. Man må ikke sige: Nu skal det dæleme være, bare fordi det er seks år siden sidst. Dér skal man passe meget på. Jeg skal som formand passe på, at mit pres på direktionen ikke bliver på et plan, så de føler sig nødsaget til at gå på kompromis med kvaliteten af opkøbsemner,« siger Kurt Larsen.

Jens

Uanset hvad, fylder vækst gennem opkøb utroligt meget i DSVs DNA. Kurt Larsen har selv været med til at bygge virksomheden op gennem utallige opkøb og fusioner i sin tid som topchef i koncernen. Fra sammenlægningen af ni nødlidende vognmænd i 1970erne til en milliardkoncern med over 20.000 ansatte.

»Der er ikke noget så skønt som organisk vækst. Men det er svært at skabe store virksomheder alene gennem egen kraft. Det går for langsomt,« siger formanden.

Pengekassen er fuld

Lige nu hober pengene sig så meget op i DSV, at selskabet må sende dem tilbage til aktionærerne ved at købe egne aktier, en øvelse som er med til at øge aktiekursen, fordi værdien fordeles på færre aktier.

De seneste fem år har DSV således købt aktier tilbage for mere end 5,5 mia. kroner, oplyser DSVs chef for investorrelationer, Flemming Ole Nielsen.»Vi betaler hele tiden penge tilbage til aktionærerne, og det er, fordi vi ikke kan finde noget at købe, fordi konkurrencen om at finde de virksomheder, der er til salg, er stor. Så nogle af de mest oplagte opkøb er taget, og det gør det sværere nu,« siger Kurt Larsen. Lige nu er økonomien udfordret, siger han. Men han advarer imod at hænge for meget fast i Europa, når man skal vurdere økonomiens samlede og sande tilstand.

»Der er ikke et samlet opsving over hele verden på den samme dag. Der er forskellige billeder alt efter, hvor du kigger hen. Europa er præget af mangel på reformer, der er for få reformer og for meget statsunderstøttelse af personer, der ikke bidrager med noget til produktionen og bruttonationalproduktet,« siger Kurt Larsen.

DSV

Derfor bør man skæve mere til USA, hvor opsvinget synes mest entydigt lige nu.

»Alle kigger til USA nu. Det er her, det mest klare opsving er. Når jeg taler med vores folk derovre, så er de gennemgående optimistiske. Der forudsiges en pæn vækst,« siger DSV-nestoren.

Han er generelt imponeret over det amerikanske comeback oven på krisen. Der er meget at lære for de træge europæiske økonomier.

»USA blev hårdt ramt af krisen, men se hvor hurtigt, de er ude af det igen. Tænk sig, at de kunne spise den krise og så komme ud på den anden side i sådan en fart, dét kunne man altså lære af i Europa. De arbejder mere, de anstrenger sig mere, de bider ganske enkelt tænderne sammen. Jeg tror, at Amerika med den energi, de lægger for dagen, kommer til at skabe dynamik også uden for egne grænser,« siger Kurt Larsen.

Større spilleplade

I arbejdet med at finde mulige opkøb er det dog ikke kun USA, der tiltrækker opmærksomhed for DSV.

Som global transportvirksomhed har DSV en større spilleplade at kaste terningerne på.

»Det kan både være i Europa, USA og Fjernøsten. Køber vi en virksomhed i Europa, vil den typisk også have forretning i eksempelvis USA. Sådan er det, når man er i transportsektoren. Der er de store virksomheder jo spredt ud over hele verden. Køber vi noget i Europa, så følger der gerne noget oversøisk med enten på import- eller eksportsiden,« siger Kurt Larsen.

DSV

Berlingske Business har gennem en serie interviews med bestyrelsesformænd i store, danske virksomhed stillet skarpt på, hvordan dansk erhvervsliv navigerer i en tid med ekstrem usikkerhed. Endnu en gang balancerer økonomien på en knivsæg, og formændenes valg afgør virksomhedernes fremtid.

Fodslæbende Europa

Kurt Larsen hælder til den mere positive side.

»Vi er ikke mere naive, end at vi godt ved, at Europa jo ikke bliver ved med at stå stille, det gør det jo ikke. Jeg ved det. Men det kan man jo ikke forestille sig,« siger han.

»Men når vi kigger på at købe op, indgår et meget stort landkort, hvor vi ser på, hvad det giver os geografisk, og hvad vi får ind, som vi vil kunne bruge. Der er produktområder, som vi ikke forstår godt nok, og som vi derfor ikke er interesseret i,« siger Kurt Larsen.Men nogle taler jo nu om, at opsvinget ikke bare er udskudt, men at der er risiko for recession?»Ja, ja, men nu er du tilbage i Europa. Og ja, det er da noget møg i Europa, og det gælder i alle lande. Polen er et lille lyspunkt, men ellers står Europa stille. Det ser ikke ud. som om Frankrig, Italien eller Spanien laver nogle alvorlige reformer, men jeg synes ligesom, at det gør de nok hen over tid, og så kan man håbe, at det hjælper på økonomien,« siger Kurt Larsen.Men er du så enig i, at udsigterne for Danmark ikke ser for gode ud?

»Ja, men det udgør kun godt ti procent af vores virksomhed, så Danmark spiller ikke nogen særlig rolle. Det er bare tilfældigvis her, vi bor, her vi er børsnoteret, og her vores hovedkontor er,« siger Kurt Larsen.

Kurt Larsen frygter ikke at få sine aktionærer på nakken, når det næste store opkøb i transportkæmpen bliver en realitet.

»Vores virksomhed er skabt af opkøb. Vores evne til at identificere opkøb, vores styrke til at integrere dem og få det til at virke i vores egen virksomhed er større end nogensinde. Vores globale aktiviteter og aftryk er større end nogensinde. Vores parathed og finansielle styrke er stor,« siger Kurt Larsen.

DSV i Litauen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere