Berlingske Business
LIVE
07:09 Det skal investorerne holde øje med

United Parcel satser på tredjeparts logistik

(MALMÖ/GLOSTRUP) Luciano Sanchez, chauffør hos UPS i København, afleverer pakkerne til Asger Plæhn fra Rationel

Software i Høje Taastrup på hans dagrute rundt i Taastrup-området. Turen er begyndt lidt over otte samme morgen

fra UPS Copenhagen HUB i Naverland i Glostrup.



- Der bliver underskrevet direkte på en elektronisk scanner, en procedure, der

bliver on-line i denne måned, så kunden stort set straks kan se sin underskrift på hjemmesiden, siger Kim Fossum,

centerchef i København.



I Glostrup møder de første til sorteringsopgaver kl. 5 om morgenen - og de sidste

går hjem kl. 23.



I alt 120 folk er beskæftiget i Glostrup og 400 på landsbasis i Kolding, Århus og Aalborg

plus i retailshoppen ved Vesterport Station.



- Vi sorterer efter tidsrammer, så vi udnytter ressourcerne bedst. Vi skal nå

110 pakker pr. mand i timen. Når vi skal fylde de 40 bybiler, bruger vi bl.a. diagram. I gennemsnit er der 70 stop pr. bil på

Sjælland - men enkelte når op på 120 stop. Det slider på bilerne, men de er altid i god stand. Vi har således

eget værksted med tre mekanikere, siger Kim Fossum.



Går man rundt kl. fem minutter i otte om morgenen vil man efter

amerikansk forbillede se, at bilens oliepind ligger på en serviet under den åbnede kølerhjelm. Der er orden i tingene.











UPS

fly i Malmö

Inden turene i København er pakkerne kommet til HUB''en fra hele verden - bl.a. med lastbil fra Sturup, hvortil

UPS-fly er landet sidst på aftenen dagen før.



Tre fly lander dér inden for få timer - først

turboprop-flyet fra Århus, så Boeing 757-flyet fra Oslo - og sidst Airbus 300/600 Fragteren fra Helsinki. Godset fra Aarhus

køres til terminalen, hvor det sorteres - og så sammen med andet gods køres til de to store maskiner, der flyver

til det europæiske HUB Köln, som er gateway til hele verden.



22.30 er første "Brown Tail", som brune/hvide

UPS fly kaldes, klar til afgang - Airbus''en følger efter 23.15. P.t. går der selvstændige fly fra Stockholm til

Köln fem gange om ugen - på sigt vil man måske lade det gå ned i Malmö for at få bedre udnyttelse.



-

I forvejen tager vi cargo med fra normale flyselskaber - såsom Maersk, der ikke har samme plads i deres passagerfly - det er

alternativ til mange selskabers daglige trucking fra Scandinavien til de store europæiske lufthavne. Og vi er neutrale, siger

chefen for UPS i Norden, Anders Holm, til ErhvervsBladet.

Udvider aktiviteter

UPS forandrer sig meget i disse år.

Ekspresforsendelser er stadig "Core-Business" - men man har et ordsprog i det snart 100 år gamle integrader-firma:

"Keep the Core, Create Future."



- Vi har netop på verdensplan indgået aftale med den japanske kameraproducent

Nikon om at varetage al logistik og transport for dem - og har herhjemme et tæt samarbejde med B&O med at transportere f.eks.

deres fjernbetjeningsenheder, siger Kristian Resvik, der er nordisk transportchef hos UPS.



Tredjeparts logistik og totalservice

med one-stop-shopping er altså nyeste koncept fra verdens ældste og største ekspresfragttransportør i luften. UPS

er dog ikke størst i Europa. Denne udvikling bringer dem i skarp konkurrence med de store speditionsfirmaer.

SMV-kunder

-

Det er i første række de mange små og mellemstore virksomheder rundt om på kloden, der er vores kernekunder.

Derfor har vi også lagt fremtidens udvikling efter dem. Således har vi skabt finansieringdivisionen UPS Capital Corporation,

så vi også sørger for fakturering, lån af penge og rembourser, siger Anders Holm.



Det skaber hurtigere

kasseflow og hjælp til finansiering. Det er en hjælp til kunden til at skabe øget international handel - og dermed

en fordel for UPS'' forretning.



- Man kan sige, at vi har skabt et transportflow i 97 år, et informationsflow i 20 år

- og nu også et capitalflow. Men blandt vores nyere aktiviteter er også vores speditionsfirma Fritz, som også kommer

til Danmark. Vi har god aktivitet i vores franchisebaserede MailBox, der klarer mindre firmaers posthåndtering, som åbner

i København i år - og som ikke er bundet af UPS, siger Anders Holm.

Hurtigst i Malmö

At UPS valgte at

flytte fra Kastrup og samarbejdspartneren SAS til Malmö og egne faciliteter skyldes ikke mindst tiden. I dag er Sturup et svensk lokalt

HUB frem til kl 21 - så bliver det internationalt i forbindelse med flyene til Köln.



- Fly-terminal tiden kunne i

Kastrup tage en halv time. Nu ligger vi kun 50 meter fra airsite, altså hvor flyene står parkeret. Samtidig kunne vi etablere

en helt ny HUB, der passede ind i den nordiske logistik og geografi. I dag har vi lastbil fra vores afdeling i Kolding, fly fra Århus og

lastbiler fra København - hver dag - men også biler fra Kolding sydpå til Hannover og Hamburg, siger Kristian Resvik.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen