Del : SMS
Berlingske Business

Ulovlige krav giver ballade i lufthavn

cphgo
Der har allerede været én million Easyjet-passagerer igennem lavpristerminalen CPH Go, der blev indviet i Københavns Lufthavn i Kastrup i fjor. Men nu vil lufthavnens største kunde, SAS, genforhandle prisen, som ligger 20 kr. under det, som SAS må betale pr. passager i andre terminaler. Arkivfoto: Linda Henriksen

SAS kræver aftalen om at benytte lavpristerminalen CPH Go genforhandlet, efter at Konkurrencerådet i går kendte Københavns Lufthavnes vilkår ulovlige. Men lufthavnen afviser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er lagt op til strid mellem Københavns Lufthavne og deres største kunde, SAS, efter at Konkurrencerådet i går afgjorde, at Københavns Lufthavne har stillet ulovlige betingelser for brug af lavpristerminalen CPH Go.

Betingelserne har holdt flyselskaber med transitpassagerer ude af den billige terminal, mener Konkurrencerådet, som nu kræver betingelserne ændret. Og skal de ændres, betyder det, at hele den fælles aftale mellem lufthavnen og flyselskaberne om brug af terminalen skal tages op igen, mener SAS, der selv var med til at starte sagen. Aftalen indebærer, at Easyjet, der som de eneste benytter terminalen, sparer 20 kr. pr. passager i forhold til konkurrenterne i andre dele af lufthavnen.

pix - lufthavn - biz

»Nu har vi en ny situation, og vi vil tage en dialog med Københavns Lufthavne om det,« siger Lars Wigelstorp Andersen, der er direktør for public affairs og infrastruktur i SAS.

Hvad betyder »en ny situation«?

»Vi har en aftale om priserne i Københavns Lufthavne, bl.a. for CPH Go. Den aftale er indgået under de forudsætninger, som gjaldt i 2010. Nu er de forudsætninger ændret, og så tager vi en dialog om, hvad det skal betyde.«

Kan det betyde noget i forhold til prisen?

»Det er et af de elementer, der indgår i dialogen,« siger Lars Wigelstorp Andersen.

Trods presset fra sin største kunde er Københavns Lufthavne ikke indstillet på at genåbne aftalen, efter at Konkurrencerådet i går påbød ændringer i bestemmelserne for brug af lavpristerminalen.

»Det mener vi ikke. Som aftalen er formuleret, mener vi ikke, den klausul, som kunne bringe aftalen i spil igen, bliver berørt af den her type ændring. Det er ikke os, der laver ændringen, det er en ændring, der bliver lavet af Konkurrencestyrelsen,« siger administrerende direktør Thomas Woldbye.

»Som udgangspunkt er det vores afgørelse, men det må vi tage, når SAS henvender sig til os,« siger han.

Ulovlige betingelser

Sagen begyndte i sommeren 2010, samtidig med at Københavns Lufthavne forhandlede prisen for brug af terminalen på plads med luftfartsselskaberne, oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Kort efter landede en klage på styrelsens bord: SAS og den internationale luftfartsorganisation IATA var utilfredse med de 18 krav for brug af terminalen, som begrundede den lavere pris:

»Vi klagede, fordi vi ikke mente, at de kriterier, der er for benyttelse af CPH Go, kan begrunde en prisdifferentiering,« siger Lars Wigelstorp Andersen fra SAS.

Ifølge gårsdagens afgørelse er tre af de 18 krav ulovlige, fordi de ikke har nogen betydning for at holde omkostningerne nede i lavpristerminalen.

»Københavns Lufthavne har haft nogle ulovlige betingelser, som afskærer en række selskaber fra at bruge CPH Go, uden at de betingelser er objektivt begrundet,« siger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens direktør, Agnete Gersing.

Afgørelsen medfører, at aftalen om terminalen er i spil igen. Er I sikre på, at I ikke bare er blevet brugt til at få aftalen genforhandlet?

»Ja, det er vi i den forstand, at vores anliggende ikke er den aftale, vores anliggende er, at der er en klar overtrædelse af konkurrenceloven, som har en skadelig effekt på konkurrencen, og det er vores opgave at gribe ind over for det. Så er vi godt bekendt med det andet, men det må parterne tale om,« siger Agnete Gersing. Hun kan ikke se, at Konkurrence­rådets afgørelse kan presse priserne op:

»Reglerne er sådan, at priserne ikke kan fastsættes frit. De skal afspejle omkostningerne. I og med at vores afgørelse ikke medfører omkostningsforøgelser for Københavns Lufthavne, er der ikke noget i vores afgørelse, der kan medføre, at de takster kunne ændre sig i en opadgående retning,« siger Agnete Gersing.

pix - lufthaven 2 - biz

Københavns Lufthavne vælger at følge påbuddet fra Konkurrencerådet, for at en ankesag ikke skal skabe usikkerhed om brugen af CPH Go blandt kunderne. Men lufthavnen er uenig i Konkurrencerådets afgørelse:

»Vi har aldrig haft nogen ond tro og ikke haft ønske om at udelukke nogen. Aftalen om CPH Go er godkendt af Trafikstyrelsen og af vores advokater. Rent juridisk er vi uenige i afgørelsen, men vi tager den til efterretning,« siger adm. direktør Thomas Woldbye.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere