Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Tysk vejskat en igangsætter

- Det er ligesom en Storebæltsbro eller en Metro. Uanset prisen, bundfældes udgiften efterhånden i samfundet - og

i sidste ende forhandles der lønforhøjelser i befolkningen for at klare prisstigningerne.



Sådan betegner

Palle Egebjerg, transportkonsulent og tidligere direktør i det nu indstillede Erhvervenes Transportudvalg, sig om den kommende

tyske vejskat "mauten", der træder i kraft 1. september næste år - ni måneder forsinket.



Forleden

var mauten til debat i Transport Økonomisk Forening i København - og den tyske hovedtaler, dr. ing. Andreas Kossak fra

Hamburg, der er permanent rådgiver for den tyske stats særlige maut-udvalg, Pällmannudvalget, fik læst og påskrevet

af kontorchef Torkil Eriksen fra det danske trafikministerium og sekretariatschef Peder Andersen fra Det økonomiske Råd.



Og

hvorfor så det ? Jo -tyskerne har slet ikke bekymret sig om eksterniteter som miljø, trængsel og trafikulykker

i deres færdige projekt. Og det kan man efter danske mening ikke.



- Det må være et spørgsmål om,

at tyskerne vil tvinge andre lande i EU til at reagere efter princippet: forkert kan være godt, sagde Peder Andersen.



-

Faktisk fik vi at vide af EU-kommissionen, at det ville skabe alt for mange problemer at tage eksterniteterne med, og faktisk er vi

også primært ude på at afhjælpe problemer med de mange udenlandske vogntog, der gratis ruller på vores

veje, siger Andreas Kossak.

Dyrt for vognmænd

Det drejer sig i første omgang om én million lastbiler/vogntog

- over 12 tons, der skal indbringe ca. 26 mia. kr. til den slunkne tyske kasse. Halvdelen er øremærket landevejstransporten

- resten jernbanerne.



- Det er ikke mindst danske vognmænd, der kommer til at betale, for de skal køre længere

frem og tilbage på de tyske veje end de fleste andre, siger vicedirektør Morten Lindbo, Dansk Transport og Logistik.



Et

dansk eksportvogntog skal årligt betale ca. 100.000 kr. for at køre til Tyskland et par gange om ugen. Dansk erhvervsliv

vil ifølge DTL skulle regne med en merudgift på 900 mio. kr., og vognmændene er nødt til at fakturere beløbene

videre til deres kunder, dansk erhvervsliv.



Og når Europa udvides og når de øvrige lande inden længe

følger trop, så bliver det dyrt at være eksportvognmand i Kiruna eller Kirkenæs.



Tyskernes mål

er at få en effektiv metode til at finansiere landets transportinfrastruktur - uden at spise af budgettet. P.t. mangler der finansiering

af fire mia. euro til veje, tre mia. til jernbane og en mia til vandvejene (flodbåde m.m.).



- Det vil sige store vedligeholdelsesproblemer,

og jo længere man venter, jo dyrere bliver det. Og jernbanerne har ikke plads til at tage over. Den ledige plads svarer til

forøgelsen i vejtransporten hvert år, siger Kossak, der regner med en kapacitet på 120 mia. ton-km nu, hvor ønsket

er 140 mia ton-km i 2015. P.t. er det på ca. 94 mia. ton-km.



Lige så belastende som lastbilerne er personbilerne.

Anatllet af privatbiler er fra 1950 til 2000 steget fra 11 biler pr. 1.000 indbyggere til 533 biler - men her vil man ramme kernevælgerne,

hvis man griber ind. Vognmændene er der ikke så mange af. Men der er planer for at inddrage personbiler og lette lastbiler.

Og med GPS-styring i de systemer, der indføres næste år, er det teknisk intet problem på den måde at

indføre roadpricing, som cand. polit Uffe Jacobsen fra TØF udtrykte det. Og så er det måske en ringe trøst,

at man får stillet denne on-board-computer gratis til rådighed som vognmændene gør næste år.

Lokkemaden er bl.a. at man så også får tyverisikring, trafikinformation, rejseplaner, hotelreservationsmulighed

m.v.



Der er 12.000 km. motorveje mod 2.500 km i 1969 - og de trænger i mange tilfælde til en kærlig hånd.

Men det er intet at regne for, hvad der trænger til at blive gjort ved jernbanen.



- Vi vil måske se en ændring

i transportmønstret, hvor mange vil sejle fra Esbjerg frem for at køre ned igennem Europa, siger Torkil Eriksen, der skal

hjælpe regeringen med værktøjer til at kunne beslutte rigtigt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen