Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Transavia flyver fra krisen

Det hollandske flyselskab går kraftigt frem i Danmark.

0 af 6 stjerner

Da Sterling sidste år gik konkurs, var der ledige markedsandele at kæmpe om i Danmark. Den kamp har Transavia ikke fortrudt, at de gik ind i.
 
Der er har altid været utrolig hård konkurrence på markedet for lavprisbilletter, men efter de seneste to måneder kan Transavia melde om et billetsalg, der er steget med 30 procent.
 
- Vores salg i Danmark har særligt i den seneste måned virkelig taget fart. Ganske vist giver vi endnu ikke overskud i Danmark, men vi er overbeviste om, at både danske rejsende og de danske rejseselskaber nu begynder at se, hvad vi kan tilbyde dem. Derfor forventer vi også, at vores salg vil vokse yderligere i Danmark, siger den netop udnævnte administrerende direktør for Transavia Danmark, Michiel Meijer, i en pressemeddelelse.
 
Transavia kom ud af regnskabsåret 2008/2009 med et overskud på godt 80 millioner kroner, hvilket er et yderst fornuftigt resultat for det Air France/KLM-ejede selskab, hvis man ser på den svære situationen i branchen.
 
- 2008 var et svært år for alle flyselskaber, så vi er stolte af, at vi nu for 31. år i træk giver overskud. Vi har reduceret udgifterne, tilpasset vores rutenetværk, og på det hollandske marked har vi også tilpasset antallet af fly. Vi mener, at det giver os et godt udgangspunkt for regnskabsåret 2009/2010, der også ser ud til at blive et meget vanskeligt år, slutter Michiel Meijer.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu