Torm tilfreds trods røde 2009-tal

Rederiet Torm kom ud af 2009 på det ventede niveau. Dog har ekstraordinære nedskrivninger på 20 mio. dollar belastet regnskabet som dermed slutter med røde tal på bundlinjen. (Opdateret kl. 09:28)

Rederiet Torm, der især beskæftiger sig med produkttankskibe, venter et underskud før skat på 15-60 mio. dollar i 2010, fremgår det af rederiets regnskab for 2009. Forventningerne er behæftet med betydelig usikkerhed, påpeges det.

Forventningen indeholder en fortjeneste på 18 mio. dollar fra salg af to Panamax skibe annonceret i 2009 med forventet levering i 1. kvartal 2010.

På trods af de røde bundlinjetal er rederiet forholdsvis tilfredse med regnskabet.

-
Effektiv udnyttelse af flåden har sikret en indtjening gennem året over
det generelle markedsniveau, og sammen med betydelige
omkostnings-besparelser har det påvirket indtjeningen positivt. I
kombination med en fuldt finansieret ordrebog har selskabet dermed
yderligere forbedret sin konkurrencemæssige position trods svære
markedsvilkår, udtaler rederiets finansdirektør Roland M. Andersen.

Resultatet er primært afhængigt af balancen i udbud og efterspørgsel efter produkttank- og tørlastskibe. Her tænkes bl.a. på tilgang af skibe, udfasning af enkeltskrogede skibe, skrotning af skibe og udskydelse af den globale nybygningsordrebog.

Men også andre faktorer er af betydning. F.eks. peger rederiet på udviklingen i den globale økonomi, eventuelle økonomiske vanskeligheder hos væsentlige samarbejdspartnere, aktiviteten hos oliehandlere og udviklingen i ton/mil, forbrug af raffinerede olieprodukter, transporten af råvarer til især Kina, herunder jernmalm, kul og til dels korn.

RB-Børsen

 



Markedet lige nu