Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Torm kan ende på bankers hænder

Bankerne bag det trængte rederi Torm kan spænde ben for nye investorer, og resultatet kan blive, at bankerne ejer rederiet.

Det pressede rederi Torm kan meget vel ende med at være ejet af de banker, der har været med til at finansiere selskabets lån, skriver Jyllands-Posten.

Det skyldes, at de ifølge avisens kilder vil stå på bagbenene i forhold til at byde nye investorer velkomne, fordi det vil kræve, at de nedskriver deres tilgodehavender i rederiet. Og det vil de efter sigende ikke.

Bankerne har samlet 10 mia. kroner til gode i rederiet, men flere investorer vil kun skyde nye penge i selskabet, hvis de skærer 2-3 mia. kroner af deres tilgodehavender.

"Den mest langsigtede løsning ville være, at der kom en eller flere stærke investorer ind, og bankerne samtidig skar noget af Torms enorme gæld. Men det er ikke sandsynligt som tingene ser ud nu. Alt tyder på, at bankerne står bag emissionen og dermed køber sig tid til at finde en mere langsigtet løsning både strategisk og i forhold til ejerkredsen," siger Lars Heindorff, der er analytiker hos ABG Sundal Collier, til Jyllands-Posten.

Forleden fik rederiet en måneds henstand fra sine kreditorer, så Torm ikke skal betale af på sin gæld i en måned og dermed får lidt arbejdsro. Samtidig planlægger rederiet en emission, som skal få 1,6 mia. kroner i kassen, men det er langt fra nok til at dække gælden på næsten 10 mia. kroner.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu