Rederiet Torm indgår aftale om kinesisk finansiering af seks af selskabets MR-nybygninger, der er planlagt til levering mellem 2010 og 2012, oplyser rederiet. Skibene er alle i MR-klassen, dvs. med en størrelse på ca. 52.000 tdw.
1. februar 2010, 16:03 – opdateret 1. februar 2010, 16:06
Aftalen om finansiering, der er på 170 mio. dollar, er indgået med The Export-Import Bank of China og løber i otte år. Den er et led i den hensigtserklæring, som Torm indgik i sommeren 2009 med The Export-Import Bank of China om samlede finansieringsmuligheder på 500 mio. dollar.
Hovedbetingelserne for den indgåede aftale er på linje med Torms eksisterende låneaftaler.Torm indgik i december en finansieringsaftale om seks andre MR-nybygninger på 167 mio. dollar.
- Vi er meget tilfredse med, at Torm i løbet af de sidste to måneder har opnået finansiering af 12 MR-nybygninger for i alt 337 mio. dollar.Torm har altid haft tætte relationer til sine banker, og denne finansieringsaftale understøtter dette samt styrker Torms position i et fortsat udfordrende marked, udtaler CFO Roland M. Andersen.
De resterende investeringer i Torms nybygningsprogram udgjorde per 31. december 2009 455 mio. dollar. Med den netop indgåede aftale udgør Torms uudnyttede kreditfaciliteter og likvide beholdninger i alt 700 mio. dollar, oplyser rederiet.
RB-Børsen































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten