Del : SMS

To færøske toppolitikere brød lov i kontroversiel tunnelsag

Kaj Leo
Lagmand Kaj Leo Holm Johannesen Foto:

Færøernes regeringschef Kaj Leo Holm Johannesen brød loven ved forsætligt at bringe urigtige oplysninger for Lagtinget i forbindelse med skandalesag om en færøsk tunnel. Den skulle finansieres og bygges af selskabet CIP, som forvalter 10 mia. kr. for PensionDanmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den  færøske regeringschef Kaj Leo Holm Johannesen, der for et par år siden trak overskrifter i medierne med sine bastante udtalelser om, at han drømte om et rigsfællesskab bestående af tre selvstændige lande, Danmark, Færøerne og Grønland, har overtrådt loven.

Årsagen er, at han ikke fortalte sandheden i forbindelse med en famøs sag om en otte km lang privatejet tunnel, der skulle bygges på Færøerne af det danske selskab CIP, som forvalter 10 milliarder kr. for PensionDanmark. Pengene investeres i infrastruktur.

17BUSBakkafrost.jpg

Sagen om tunnellen er en af de største skandaler i nyere tid på Færøerne.

Lagmand Kaj Leo Holm Johannesen har forsætligt overtrådt landsstyremandsloven, der svarer til den danske ministeransvarlighedslov, ved at bringe urigtige oplysninger for Færøernes parlament, Lagtinget.

Det er en af konklusionerne i en 432 sider lang juridisk undersøgelse, lavet af professor dr. jur. Hans Gammeltoft-Hansen. Han var fra 1987 til 2012 Folketingets ombudsmand.

25BUSBakkafrost-havbrug.jpg

Sagen drejer sig om den omdiskuterede undersøiske tunnel til en anlægspris på 1,2 milliarder kr. mellem Torshavn på Strømø og Østerø.

Tunnellen skulle det danske managementselskab Copenhagen Infrastructure Partners(CIP) både finansiere, bygge og drive. CIP forvalter bl.a. to investeringsfonde på tilsammen 10 milliarder kr., som PensionDanmark har oprettet.

Fondene, der investerer i infrastrukturanlæg i Europa og Nordamerika, har navnene Copenhagen Infrastructure I K/S og Copenhagen Artemis K/S

Bag CIP står tidligere nøglemedarbejdere i DONG Energy. Det er Jakob Baruël Poulsen, Rune Bro Róin, Christian Skakkebæk, Torsten Lodberg Smed og Christina Grumstrup Sørensen.

Fiskenet i havnen i Torshavn.

Lagmandens overtrædelse bestod i, at han gentagne gange oplyste til Lagtinget i 2013, at han ikke havde indgået
eller havde nogen del i den såkaldte ”break fee”-aftale med Copenhagen Infrastructure Partners.

Det fremgår af den juridiske undersøgelse.

Aftalen gik ud på, at Landsstyret skulle betale CIP én mio. kr. i kompensation eller break fee, hvis ikke landsstyret senest den 31. august 2013 havde underskrevet en kontrakt om tunnellen, som siden er droppet.

»Men ud fra de oplysninger, der er fremkommet, især ved de mundtlige forklaringer til undersøgelsen, konkluderes det, at det i realiteten var Lagmanden, som havde indgået aftalen – eller at han i hvert fald havde deltaget aktivt og afgørende i dens tilblivelse,« hedder det i undersøgelsen.

Hans Gammeltoft-Hansen har som leder af den juridiske kulegravning fået kommissorium til at undersøge, om Lagmanden og landsstyremedlem for indenrigsanliggender og trafik, Kári P. Højgaard, havde administreret tunnelsagen lovligt, eller om de havde overtrådt landsstyremandsansvarsloven.

adm. direktør Jesper Loiborg for KFI,

Hans Gammeltoft-Hansen konkluderer, at både den færøske regeringschef og den tidligere minister overtrådte loven.

Kaj Leo Holm Johannesen oplyste således ifølge rapporten gentagne gange i Lagtinget, at han ikke havde indgået eller havde nogen del i en kompensations-aftale med Copenhagen Infrastructure Partners.

Kári P. Højgaard overtrådte også loven, da han i Lagtinget ikke oplyste, at der forelå nye beregninger omkring udgifterne til tunnellen.

Før der i sommeren 2013 blev politisk ballade om tunnelsagen, havde det færøske hjemmestyres institution, Landsverk, der bl.a. planlægger tunnelbyggerier, beregnet at merudgiften for det færøske samfund var 800.000 kr. hvis tunnelen skulle bygges, finansieres og drives af private.

Trafikministeren undlod imidlertid at fortælle Lagtinget, at merudgiften snarere ville blive 1,9 – 3 milliarder kr.

Den juridiske undersøgelse fastslår, at det var »groft uagtsomt« af Kári P. Højgaard, at han ikke var klar over, at hans grundlag for at anse de nye tal for vildledende ikke var holdbart.

COP110

Lagtinget skal nu tage stilling til, hvilke konsekvenser den juridiske undersøgelse skal have for lagmand Kaj Leo Holm Johannsen og Kári P. Højgaard. Lagmanden fyrede i øvrigt ministeren, da balladen kulminerede i sommeren 2013.

Ifølge landstyremandsloven kan en lagmand eller landsstyremand straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter lagtingslov om Færøernes styreordning eller lovgivningen i øvrigt
eller efter hans stillings beskaffenhed.

Professor Hans Gammeltoft-Hansen-udvalget anbefaler, at Lagtinget vedtager en udtalelse, hvor overtrædelserne af landsstyremandsansvarsloven bliver kritiseret og påtalt.

»Dette er en form, som det danske folketing ofte har anvendt som afslutning på en ministeransvarssag i stedet for at rejse sag ved rigsretten – noget der kun er sket yderst sjældent, i særligt alvorlige tilfælde,« siger Hans Gammeltoft-Hansen ifølge Det Færøske Nyhedsbureau.

 

 

 

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere