Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage torsdag

Tesla-dødsulykke giver ridser i lakken til selvkørende biler

Pix: Tesla

Første dødsulykke med Teslas automatiske styring af biler stiller den selvkørende teknologi, der vinder frem overalt, i et kritisk skær. Myndigheder skal granske teknologien.

Selvkørende biler, hvor det bare er at læne sig tilbage og nyde turen, bliver stadig oftere fremhævet som et realistisk fremtidsscenarie. Og af samme årsag har giganter som Apple, Google, Tesla og en stribe andre teknologi- og bilproducenter kastet milliarder efter teknologi, der kan overtage mere og mere af styringen, som på sigt vil gøre chauffører overflødige.

Ofte stilles spørgsmålet, om teknologien er tilstrækkelig sikker, og en tragisk dødsulykke på en amerikansk motorvej i maj giver yderligere næring til den diskussion.

Den dødbringende kollision skete i Williston, Florida, da en Tesla Model S med autopiloten slået til, kørte ind i en lastbil med anhænger. Bremsesystemet i Teslaen blev ikke aktiveret, da lastbilen skiftede vognbane.

Når den automatiske styring er aktiveret, skal bilen ellers selv skifte kørebane, holde øje med hastighed og bremse. Chaufføren bliver dog bedt om at beholde hænderne på rattet. Men af en eller anden grund sket det ikke.

»Hverken autopiloten eller føreren lagde mærke til den hvide side på anhængeren i kraftigt modlys, så der blev ikke bremset,« lyder det fra Tesla, der kalder ulykken »tragisk«.

Bilen kørte ind under anhængeren, hvilket førte til, at den 40-årige mandlige Tesla-entusiast og chauffør altså mistede livet.

Den 62-årige lastbilchauffør, der blev ramt af Tesla-køretøjet, fortæller ifølge nyhedsbureauet AP, at chaufføren i bilen »spillede Harry Potter på sin TV-skærm«, og kørte så hurtigt, at han ikke kunne nå at se ham og gøre noget.

tesla

De nærmere omstændigheder skal nu klarlægges af myndighederne. Således har styrelsen, der står for sikkerheden på motorvejene, National Highway Traffic Safety Administration, åbnet en indledende undersøgelse af autopiloten, efter at Tesla selv fortalte myndighederne om trafikulykken.

Selv om ulykken giver dybe panderynker hos Tesla, har virksomheden været på banen med argumenter for, at de automatiske styringssystemer gør det mere sikkert at komme fra A til B i god behold.

Telsa understreger, at det er den første dødsulykke med autopiloten slået til. Det betyder, at der blevet kørt over 209 millioner kilometer uden dødsulykker.

Set over hele kloden med alle biltyper sker der dødsulykker hver gang, der er blevet tilbagelagt 96 millioner kilometer, påpeger Tesla.

At det alligevel gør ondt på Elon Musks teknologiimperium kan forklares med flere ting. Frygten for store sagsanlæg og omkostninger til at forbedre den eksisterende teknologi lurer, når ulykker som denne sker. Samtidig kan det få aktionærer til at tvivle på forretningspotentialet i bilerne. I eftermarkedet ovenpå nyheden om ulykken faldt Teslas aktier med tre procent.

07BUSPix-Tesla2-180917.jpg

Artiklen fortsætter under grafikken.

Lektor og ph.d. på Danmarks Tekniske Universitet, Thomas Bolander, der forsker i logik og kunstig intelligens, fremhæver, at ansvaret for ulykker bliver svært at placere med de nye teknologier i bilerne. For hvad er det egentlig, der går galt, og hvis skyld er det.

»I udgangspunktet er det producentens skyld, når teknologien svigter. Men vi kommer ud i en gråzone her. Hvis min kaffemaskine eksploderer, og jeg har afkalket og vedligeholdt efter forskrifterne, så er det producenten ansvar. Det samme kender vi fra biler, hvor der er problemer med en airbag, hvorefter de bliver trukket tilbage og ordnet. Men det her er langt mere kompliceret, fordi det grundlæggende spørgsmål er: Hvad er en fejl?« siger han.

Thomas Bolander peger på, at bilen nok kan forstå de meget elementære situationer, hvor der oplagt skal bremses, men de mere klassiske eksempler fra teoriprøven bliver vanskeligere.

»Vi ved som mennesker, at det er farligt, når det triller en bold ud på vejen. Det ved vi, fordi børn leger med bolde, og de kunne finde på at løbe efter, men den afkodning af bestemte begivenheder kan en computer ikke nødvendigvis lave. Computeren skal vide, hvad det vil sige at være en lille dreng med en bold,« siger han.

Han forklarer, at bilerne oftest reagerer på faretruende situationer ved stoppe eller sænke farten meget. Det betød sidste år, at en af Googles selvkørende biler måtte indløse en fartbøde for at køre for langsomt.

Ansvaret

Selv om Teslas ledelse sender dybfølte kondolencer efter ulykken i Florida, bliver det i samme ombæring slået fast, at deres udstyr ingenlunde kan klandres for ulykken. For selv om bilen selv kører, bremser og skifter vognbane, er det udelukkende chaufførernes ansvar at føre bilen, lyder det.

»Det er vigtigt at bemærke, at Tesla har slået autopilotfunktionen fra i fabriksindstillingerne, og det kræver en eksplicit anerkendelse af, at systemet er ny teknologi og stadig er i beta-fase, før den kan slås til. Når kørerne slår autopiloten til, bliver det slået fast, at det er en assisterende funktion, der kræver, at man har hænderne på rattet hele tiden, og at man skal beholde fuld kontrol og ansvar over bilen, når man bruger den,« skriver Tesla i en pressemeddelelse.

Med andre ord: Det er stadig din skyld, hvis det går galt.

Samme toner kom, da den nye Tesla-teknologi blev indført i oktober, hvor topchef Elon Musk opfordrede til at udvise forsigtighed med den nye funktion.

»Chaufføren kan ikke fravige ansvaret,« sagde han ifølge BBC.

Og i et interview med Bloomberg har han slået fast, at man skal skelne mellem selvkørende biler og automatpiloter.

»Vi er ikke der, hvor man vågner op ved sin destinationer - så ville vi have kaldt automatpilot noget helt andet. Vi kommer til at være klare over for kunderne. Ansvaret er chaufførernes,« sagde han.

Bilteknisk redaktør på FDMs bilmagasin Motor, Søren W. Rasmussen, har flere gange prøvekørt biler med større eller mindre grad af automatisk styring. Han forklarer, at det er helt op til kørerne at styre bilen, og at det er en misforståelse, at bilerne kan køre selv. Der er tale om assistance, siger han.

»Det er nogle gode systemer, og det giver mening, når Tesla siger, sikkerheden forbedres. Men der findes ikke selvkørende biler i dag. Føreren får hjælp og bliver assisteret i at holde afstand og bremse. I sidste ende er det altså føreren, der sidder med beslutningen. Og overgiver man kontrollen til bilen, misforstår man, hvad funktionen kan,« siger han.

Han mener dog også, at ulykken må give eftertanke i Tesla.

»Helt konkret kunne man godt ønske sig, at Tesla gør som alle andre. Det vil sige, at systemet slår fra, hvis der ikke er en hånd på rattet. Det er dødsens farligt at lege med det her,« siger Søren W. Rasmussen.

Undersøgelsen af ulykken skal klarlægge, om det systemet gjorde som forventet. Det er endnu uvist, hvornår resultaterne ventes klar.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen