Del : SMS
Berlingske Business

Taxadirektør: Forkasteligt at Østergaard gæster Uber

GERMANY-TRANSPORT-COURT-TAXI-ROAD-BAN
Foto:

Onsdag besøger den radikale leder Morten Østergaard den omstridte kørselstjeneste Ubers kontor i Aarhus. Dybt forkasteligt, mener direktøren i Dantaxi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er forkasteligt såvel som en regulær provokation, når den radikale partileder, Morten Østergaard (R), onsdag besøger kørselstjenesten Ubers kontorer i Aarhus under sin valgkamp.

Den kradse kritik kommer fra John Lindbom, administrerende direktør i taxaselskabet Dantaxi, der ligesom resten af branchen har kritiseret Uber i hårde vendinger, siden det omstridte selskab meldte sin ankomst på dansk jord i november i fjor.

Uber formidler lift og transport mellem private mennesker via en app til telefonen og konkurrerer dermed med taxaselskaberne om at fragte personer rundt i de store danske byer. Tjenesten har dog fået kritik for at konkurrere på ulige vilkår, og politikere og myndigheder har over en bred kam taget afstand fra selskabet.

Uber

Trafikstyrelsen har politianmeldt selskabet, da myndigheden vurderer, at det amerikanske koncept overtræder personbefordringsloven. Af samme grund undrer det John Lindbom, at Morten Østergaard gæster virksomheden midt under et folketingsvalg.

»Jeg synes, det er dybt forkasteligt. Vi havde principielt ingen indvendinger mod Uber, hvis de konkurrerede på lige vilkår. Men lige nu kører de ud og flytter en masse mennesker fredag og lørdag aften uden tilladelse til noget som helst. Det er rendyrket sort økonomi, og det er ikke på lige konkurrencevilkår,« siger taxa-direktøren.

Anledningen til Morten Østergaards besøg er, at virksomheden barsler med planer om at ansætte 50-100 ingeniører til sit Research & Development Center.

»Uber er en virksomhed med fokus på deleøkonomi og ressource-effektivitet, eftersom virksomhedens formål er at få biler til at køre mest muligt og bedst muligt,« står der i den pressemeddelelse, Radikale Venstre har sendt ud onsdag.

pix-uber

Men det skønmaleri kan John Lindbom ikke kende.

»Det er vigtigt for mig at sige, at vi byder al konkurrence velkommen. Men mens vi hos Dantaxi har en forpligtigelse til at døgnbetjene kunder døgnet rundt alle ugens dage, så kan chaufførerne hos Uber nøjedes med at køre ud lørdag aften, hvor der er mange kunder og meget at lave. Det gør det meget svært for os,« siger han.

UBER-GERMANY/

»Og så går Radikale jo meget op i integration, og her kan jeg da hilse at sige, at ingen branche har gjort mere for integrationen end taxabranchen de sidste 20 år. Han burde have besøgt os i stedet,« siger John Lindbom.

Berlingske Nyhedsbureau arbejder på at indhente en kommentar fra Morten Østergaard.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere