Sydbank: DSV-aktien vil stige

DSV-analytiker Jacob Pedersen fra Sydbank vurderer, at aktiemarkedet vil tage pænt imod transportkoncernens halvårsregnskab.

Hovedoverskrifterne i det netop offentliggjorte DSV-regnskab peger bestemt i den rigtige retning. Det siger senioranalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank i en kort kommentar til RB-Børsen.

"Det ser bedre ud, end jeg havde regnet med, i 2. kvartal, og opjusteringen er inden for de rammer, man kunne forvente. Der har været en bedre udvikling i både Road og Air and Sea, og det er med til at påvirke resultatet positivt," siger DSV-analytikeren.

Læs også: DSV banker analytikere og opjusterer

Han tror, at markedet vil være tilfreds med DSV-rapporten.

"DSV klarer sig bedre i 2. kvartal, og nogen vil måske håbe på, at den trend fortsætter," siger Jacob Pedersen.

Han hæfter sig også ved, at DSV's effektive skattesats nu ventes at udgøre omkring 28 pct. mod tidligere ventet 30 pct.

"Det er noget af det, der gerne skal have effekt på DSV's cash flow fremover," siger Jacob Pedersen til RB-Børsen.

Alm. Brand Bank kalder samtidig regnskabet for "rigtig stærkt".

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.



Markedet lige nu