Del : SMS
Berlingske Business

Sverige vred armen rundt på SAS-banker

pix-sas-wallenberg_business
Forbindelsen mellem SAS og Wallenberg-familien og næstformand Jacob Wallenbergs (tv) indflydelse i Sveriges bankverden var et af de kort, som den svenske regering spillede for at få adgang til nye kreditter.

Forud for det dramatiske opgør i SAS med de ansatte lå ugers neglebidende forhandlinger mellem bankerne og den svenske regering.

Artiklen fortsætter under annoncen
Det svenske finansministerium måtte i sidste ende slå hårdt i bordet for at få bankerne til at makke ret i forbindelse med forlængelsen af SAS kreditaftaler. Beskeden var klar: Sig ja til aftalen, ellers får det konsekvenser for relationerne til staten.

Det skriver den svenske avis Dagens Industri, der har rekonstrueret forløbet op til aftalen mellem SAS-ledelsen og de ansatte.

For at forstå, hvordan det kunne komme så vidt, er det værd spole tiden tilbage til januar 2012, da Spanair kollapsede. Det var her, at opgøret med bankerne begyndte. Konkursen kostede nemlig SAS dyrt, da det ejede ti procent af det spanske flyselskab. Konkursen var dog ingen overraskelse for SAS-ledelsen. Kort tid før havde SAS nemlig gjort sig klar ved at bede sine otte bankforbindelser om lov til at trække på uudnyttede kreditter samt ytret ønske om at ville forhandle mere lempelige kreditvilkår.

SASAFtalen_Business

Det spanske kollaps satte dog en skræk i bankerne. De blev tvære, og forholdet mellem flyselskabet og bankforbindelserne blev iskoldt. Da forhandlingerne blev tilendebragt i marts, krævede bankerne, at ejerne skulle stille op med frisk kapital, hvis de skulle forlænge kreditaftalerne - og at flyselskabet iværksatte en ny, stor spareplan.

Lysten til at skyde flere skatteyderpenge i SAS lå dog på et meget lavt niveau hos de tre nationale ejere af SAS - Norge, Sverige og Danmark. De tre lande havde i 2009 og 2010 sammenlagt skudt 11 friske milliarder kroner i selskabet, og nu var beskeden klar: Det er slut med flere statskroner til SAS.

Bankerne blev herefter præsenteret for de store linjer i spareplanen 4Excellence NG, men den var ikke nok til at tø dem op.

"SAS kan præsentere alle de spareplaner, de vil. Det hele handler om, hvorvidt selskabet kan gennemføre dem. Vi var skeptiske," siger en unavngiven bankkilde ifølge Dagens Industri.

SAS' svenske koncernchef Rickard Gustafson

Situationen var helt fastlåst, og den blev ikke bedre af, at kreditvurderingsbureauet Standard & Poor's varslede en sænkning af kreditværdigheden. Situationens alvor fik angiveligt den svenske regering til at beslutte, at det nu var på tide at gå ind i sagen. Den svenske finansmarkedsminister Peter Norman valgte at sende sin departementschef Erik Thedéen ind i arenaen.

En kilde siger til den svenske avis, at budskabet var krystalklart: Nu måtte bankerne tage sig sammen og vise velvilje. Bankerne blev dog indledningsvist ved med at vægre sig ved at kaste gode penge efter dårlige - de havde ikke lyst til at spille bold, før ejerne gjorde det samme og lagde kapital på bordet.

I oktober skete der dog noget. To af bankerne - Nordea og SEB - ændrede pludselig mening. Årsagen er uklar, men man kommer ikke uden om sammenfaldet, at den svenske stat er storaktionær i Nordea, mens SAS' eneste private storaktionær, den hovedrige Wallenberg-familie, er ejer af SEB.

Samtidig valgte SAS' ledelse at skrue op for dommedagsretorikken - dog ikke i offentligheden, kun når det drejede sig om samtaler med bankerne. Ordet "konkurs" kom på bordet, og det gjorde både indtryk på og undrede bankerne.

SASFLY

"Man kunne se, at de hverken var insolvente eller illikvide, men når en virksomhedsledelse taler om risikoen for en konkurs, skal man meddele det til børsen. Det gjorde man aldrig," siger en kilde ifølge Dagens Industri.

Truslen var angiveligt nok til, at også Danske Bank og DNB nu tog ja-hatten på. Der manglede ved udgangen af oktober stadig fire banker, og det svirrede med rygter om, hvad der skete internt i SAS.

Allerede 24. oktober kunne Berlingske Business afsløre, at en storstilet spareplan med et krav om en kæmpestor lønnedgang for medarbejderne var på vej.

30. oktober satte den svenske børs SAS-aktien på børspause med begrundelsen om, at der var "asymmetrisk information i markedet". Senere samme dag meddelte SAS offentligt, at en ny stor spareplan var under opsejling, og at det lå i intensive forhandlinger med bankerne om en forlængelse af kreditaftalerne.

Nu var katten sluppet ud af sækken, men det var ikke det, der i sig selv fik de sidste banker til at makke ret - det var i stedet det svenske finansministeriums trusler. For ifølge Dagens Industri, så fik de resterende banker klar besked om konsekvenserne af deres attitude. Finansmarkedsminister Peter Norman fastslog, at de banker, der sagde ja, ville ligge godt i feltet, næste gang staten skulle lave bankaftaler. Omvendt ville en fortsat modvilje få negative konsekvenser.

Få dage inden, SAS skulle lægge kvartalsregnskabet på bordet 8. november, sagde også Swedbank, JPMorgan og Royal Bank of Scotland ja til aftalen. Tilbage stod Handelsbanken - og løsningen på det problem endte med at være at tage den svenske storbank ud af regnestykket.

sas

Planen fik dog de syv øvrige banker til at kræve statsgarantier for deres kreditter til SAS, og det gik statslige aktionærer med til. Spørgsmålet var bare, hvad EUs konkurrencemyndigheder ville sige til det?

Svaret svævede i det uvisse. Det gjorde det også onsdag 7. november, og det fik SAS-ledelsen til at udskyde regnskabet, der ellers skulle være offentliggjort dagen efter. Det var først fredag, at EU var klar med en afgørelse - og den var, at EU accepterede ordningen. Dermed var vejen banet for, at SAS om mandagen kunne lægge både tal og spareplan på bordet.

Der var dog en helt afgørende forudsætning, der skulle falde på plads, for at holde hele puslespillet samlet - og det var, at 4Excellence NG blev gennemført. Det lykkedes efter lidt over en uges benhårde forhandlinger med de otte mest magtfulde fagforeninger i SAS. Én efter én gik de med til nedskæringer og forringelser, og dermed var bankernes sidste krav blevet opfyldt.

Det svirrede i de dage med historier i medierne om, hvor tæt SAS var på en konkurs. Det totale kollaps blev afværget, og med de nye medarbejder- og bankaftaler er der al grund til at tro, at SAS overlevelse er sikret - i hvert fald i et par år.

Det bemærkelsesværdige er dog, at det slet ikke er sikkert, at SAS nogensinde kommer til at trække på de kreditter hos bankerne, det har kæmpet så hårdt for at få. Der er stadig lidt på kistebunden i SAS, og de nye spareplaner bør kunne ses på likviderne ret hurtigt.

Det hele handler om, at myndigheder og samarbejdspartnere kræver, at SAS har adgang til kapital, hvis det pludselig skulle få brug for det. Det er ikke ensbetydende med, at SAS nogensinde gør det.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere