Medarbejder fortalte ærligt om fejl. Og blev fyret.
5. december 2011, 07:48 – opdateret 5. december 2011, 07:58
Siden tirsdag i sidste uge har medlemmer af fagforeningen 3F på det mindste af de to cateringfirmaer i Københavns Lufthavn, LSG Sky Chefs, haft overenskomststridig strejke mod flykøkkenet.
Det oplyser nyhedsbrevet Takefoff.dk.
Det var i weekenden ikke muligt for takeoff.dk at få en kommentar fra ledelsen af LSG’s flykøkken i Københavns Lufthavn – men om årsagen til den snart ugelange konflikt, siger formand for 3F i Kastrup, Henrik Bay-Clausen, til takeoff.dk, at sagen drejer sig fyring af en medarbejder, der har påkørt vingen på et Brittish Airway-fly med sit 'high-loader'-transportkøretøj.
- Da han bakker, uden at vente på sin makker, snitter han et fly fra Jet Time på næste standplads og rammer bl.a. et positionslys på vingen. Det er super ærgerligt og bør selvfølgelig ikke ske. Men chaufføren på high loaderen gør efterfølgende det rigtige - han indberetter hændelsen. Han fortsætter vagten og møder på arbejde næste dag, under denne vagt bortvises han pga. hændelsen dagen før, fortæller Henrik Bay-Clausen til takeoff.dk.
Læs også: Bøde for at fyre strejkende ansatte
Skaber bekymring for flysikkerhed
Ledelsen hos LSG Sky Chefs begrunder angiveligt bortvisningen med, at samme medarbejder tidligere selv har indrapporteret en ”nærved-hændelse,” hvor der ikke skete nogen skader.
3F henviser til CPH, der driver Københavns Lufthavn, og citerer fra CPH’s retningslinjer:
- CPH arbejder efter en ”ikke-straf” kultur, og er ikke ude efter at straffe, men at lære af fejltagelser for at undgå at de sker igen.”
På den baggrund, skaber sagen om bortvisningen af den ærlige medarbejder bekymring for, om sikkerheden er under pres i lufthavnen. Faglige repræsentanter fra en række virksomheder i lufthavnen har nu vedtaget udtalelse, hvor der bl.a. står:
- Efter korrekt indrapportering af skaden til såvel Københavns Lufthavn som egen ledelse i LSG, har kollegaen arbejdet videre resten af vagten og igen dagen efter, før han bortvises. 3F-tillidsrepræsentanten i LSG har gjort indsigelse mod både bortvisning og opsigelse. Sagen videreføres nu fagretligt.
- Det er af afgørende betydning, at fejl og flyskader rapporteres korrekt. Hvis en medarbejder, som i øvrigt ikke laver skader, straffes på denne måde, er der ingen der tør indberette skader eller ”nær ved” hændelser.
Læs også: Jensens Bøf-produktion ramt af strejke































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten