Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Storbank anbefaler Mærsk trods krise

Den engelske storbank HSBC anbefaler nu køb af Mærsk-aktien, selvom shipping-branchen som helhed er under stort pres.

Selvom det ikke ser alt for godt ud i shipping-branchen, så kan det godt være, at det er nu, du skal smide sparekronerne i Mærsk-aktier. I hvert fald hvis det står til den engelske storbank HSBC.

For trods ringe udsigter til god indtjening i shippingbranchen, så er virksomhederne i god form.

Det vurderer den engelske storbank HSBC i en ny analyse af containermarkedet. Banken anbefaler nu køb af Mærsk-aktien, efter de har opgraderet den til "overvægt" fra "neutral" og samtidig hævet kursmålet til 48.000 fra 38.000.

"De kortsigtede udsigter for containerbranchen er svage, og nogle operatører vil begynde at fejle. Mærsks stærke markedsposition, deres store, nye, effektive skibe og deres balance vil hjælpe dem frem," lyder det i analysen.

HSBC har dog sænket målene for omsætning og EBITDA for 2012 med henholdsvis 8 og 11 pct.. Indtjeningen i rederidelen påvirkes nemlig negativt, mens en stigende oliepris løfter indtjeningen i olie- og gasdivisionen.

"Olie & Gas produktion og offshore-tjenester handler godt og giver en konsolidering, som vil kompensere for den stigende usikkerhed i shipping. Det er et godt tidspunkt at opbygge en aktiepost i Mærsk på," lyder det fra HSBC.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu