Del : SMS

Stor usikkerhed om besparelser og frasalg

sas
Foto: Scanpix

Luftfartsanalytikere tvivler på, at SAS kan nå sine mål i den omfattende milliardspareplan, der skal sikre selskabets overlevelse. SAS fastholder, at planen er realistisk.

Artiklen fortsætter under annoncen

SAS kan få svært ved at leve op til flere af de afgørende målsætninger fra selskabets spareplan, uanset om fagforeningerne bakker op om planen eller ej. Sådan lyder det nu fra flere luftfartsanalytikere, der vurderer, at dele af planen bygger på et for optimistisk grundlag.

SAS har meldt ud, at selskabet vil hente 2,6 mia. kroner i årlige besparelser og yderligere 2,6 mia. kroner på frasalg. Frasalgene involverer blandt andet det norske regionalflyselskab Widerøe, SAS Ground Handling samt en række ejendomme og flymotorer fra selskabets fly, der herefter kan leases tilbage. Derimod er der ikke lagt op til at sælge det lukrative Eurobonus-kundeprogram. Luftfartsanalytiker Lars Heindorff fra ABG Sundal Collier vurderer, at »det alt i alt virker højt sat, at de nævnte områder skal kunne indbringe 2,6 mia. kroner.«»Man kan nå et godt stykke ad vejen, men det bliver svært at nå helt derop uden at sælge mere fra,« siger han.Lars Heindorff henviser til, at den tidligere skandinaviske luftfartsstolthed kun har få ejendomme tilbage i porteføljen, og at SAS Ground Handling, der bl.a. står for bagagehåndtering og check-in, langtfra er en guldgrube.»Da SAS efter et salg fortsat vil være langt den største kunde, vil køber sandsynligvis betinge sig en aftale, der sikrer fremtidig indtjening. Salgsprisen vil således afhænge af, hvad SAS er villig til at forpligte sig til i fremtiden,« siger Lars Heindorff.Omtrent samme melding kommer fra senioranalytiker i Sydbank Jacob Pedersen, der »umiddelbart synes, at beløbet fra frasalg lyder af meget.«

Flymotorer skal indbringe 600 millioner

Sture Stølen, Investor relations-chef i SAS, fastholder, at det er realistisk at hente 2,6 mia. kroner på frasalg af Widerøe, SAS Ground Handling, ejendomme og flymotorer. Konkret vurderer han, at ejendommene, der består af hangarer i Oslo og København, kan indbringe 260-350 mio. danske kroner. Salget af flymotorer fra selskabets fly skal efter planen indbringe omkring 600 mio. danske kroner.

»Jeg vil ikke gå i detaljer med Ground Handling og Widerøe, men alt i alt er det beløb, vi har nævnt, meget realistisk,« siger Sture Stølen.Jacob Pedersen fra Sydbank vurderer, at perlen i frasalgspakken, flyselskabet Widerøe, er mellem en og halvanden milliard svenske kroner værd – og formentlig i den lave ende af intervallet.»Det betyder, at Ground Handling skal være 800-900 mio. svenske kroner værd (690-780 mio. danske kroner, red.). Det kan godt lade sig gøre, men det lyder højt sat,« siger han.

SAS: Spareplan er realistisk

Analytikerne er ligeledes skeptiske over for muligheden for at skaffe 2,6 mia. kroner i årlige besparelser. SAS-ledelsen har meldt ud, at det skal ske via 800 afskedigelser, lønnedgang for alle ansatte, ændrede pensionsforhold, øget arbejdstid og forbedret produktivitet.

Lars Heindorff fra ABG Sundal Collier mener, at SAS formentlig kan hente omkring 1,2 mia. kroner fra de annoncerede afskedigelser og lønreduktion blandt det flyvende personale. »Dertil skal der lægges besparelserne fra ændrede pensionsforhold, øget produktivitet og arbejdstid samt en lønreduktion fra personalet på landjorden. Samlet set regner jeg mig frem til en besparelse på cirka to mia. kroner,« siger han.Sture Stølen fra SAS fastholder, at spareplanen vil kunne give det annoncerede beløb, men han ønsker ikke at kommentere de mere specifikke tal.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere