Lindøværftet kører overraskende fortsat med rekordtab. Et driftstab på næsten en mia. kr. i 2007 og udsigt til yderligere betydelige tab i 2008, selv om der er sket forbedringer. Værftets direktør, Buus Nielsen, er behersket optimist, men slår fast, at værftet »skal have en værdi for ejeren«.
27. marts 2008, 05:15
Det hårdt pressede Lindø-værft i Munkebo ved Odense er fanget i en giftig cocktail af lav dollar, stigende stålpriser og en produktivitet, som godt nok forbedres, men som ikke forbedres i et tilstrækkeligt højt tempo.
Et meget skuffende 2007 og et svært 2008 betyder, at lukningstruslen fortsat hænger som en mørk, tung sky over Lindøværftet og dets 2.850 medarbejdere.
Landets eneste tilbageværende større skibsværft trækker fortsat voldsomt ned i regnskabet hos A.P. Møller - Mærsk. Værftet fik et overraskende stort driftsunderskud på lige knap en mia. kr. i 2007.
Dermed har de røde tal hos Lindø blødt med sammenlagt 3,5 mia. kr. de seneste fire år, og meget tyder på, at et nyt underskud truer også i 2008 med et trecifret milliontab.
Lindøværftets adm. direktør, Finn Buus Nielsen, ser dog ikke helt så pessimistisk på fremtiden:
»Det er altid skuffende med negative resultater, og vi må erkende, at vi ikke har nået de produktionsmål og den forbedring af produktiviteten, som vi har sat os for. Men når det er sagt, så er der også flere positive ting at hæfte sig ved. Vi ser, at det bevæger sig i den rigtige retning, at de tiltag, som vi har sat i værk, begynder at virke. Men – og det må vi indrømme – forbedringerne er ikke kommet i den hast, som vi havde ventet.«
Én ting er imidlertid, hvad Finn Buus Nielsen kan blive enig med sine medarbejdere om, noget ganske andet er de udefrakommende forhold, som værftet ikke har indflydelse på.
Skibe afregnes i dollar, og med det rekordstore dollarfald er Lindø meget hårdt ramt på de ordrer, der blev indgået for år tilbage. Samtidig er stålpriserne tredoblet.
Det betyder, at der i disse år slås nogle gevaldige huller i Lindøværftets økonomi, men eftersom skibene bygges til en søster i A.P. Møller - Mærsk, nemlig rederiet Maersk Line, opvejes tabet i nogen udstrækning af, at rederiet således får ny kapacitet til de »gamle« priser.
Derfor er regnestykket i A.P. Møller - Mærsk meget svært at gøre op, når det handler om det fynske værft. Både bestyrelsesformanden, Michael Pram Rasmussen, og den tidligere topchef Jess Søderberg har ladet forstå, at økonomien skal vendes på Lindøværftet, hvis værftet skal overleve. Moderselskabet på Esplanaden har dog aldrig konkret sat tal på smertegrænsen, og den fortsatte tålmodighed tyder på, at Lindøværftet ikke behøver at give et markedsafkast.
Mindre kan gøre det, og måske er det tilstrækkeligt, hvis værftet selv kan dække sine omkostninger – altså komme i nærheden af et nulresultat på bundlinjen.
Kvalitet og konkurrence
Finn Buus Nielsen vil ikke udtale sig om ejerens forventninger og vurderinger. I hans optik lyder hans opdrag sådan:
»Det er klart, at værftet skal have en værdi for ejeren.«
Ud over et konkret overskud ligger værdien for Maersk Line i, at rederiet har sit eget værft, hvor Mærsk-gruppen i en vis udstrækning kan få leveringssikkerhed til den ønskede kvalitet, samt at rederiet ved nye skibsserier kan få en konkurrencemæssig fordel.
Foreløbig har Lindøværftet ikke problemer med likviditeten. Ved årsskiftet lå der således næsten en mia. kr. i kassen i form af værdipapirer og likvide beholdninger.
Omsætningen – målt på hele gruppen – faldt en halv mia. kr. til nu 6,4 mia. kr. Moderen, A.P. Møller, kom sin skrantende datter til hjælp med købet af ejendomme ved Munkebo, mens også salget af værftet Volkswerft Stralsund hjalp med til at pynte på regnskabet med en samlet ekstraordinær indtægt på 670 mio. kr.
Lindøværftet afleverede først i 2008 det sidste skib i Emma-serien, som er blandt verdens største containerskibe på 11.000 TEU. Nu er værftet i gang med at bygge seks containerskibe på 7.000 TEU – en videreudvikling af en tidligere serie til Maersk Line.
Disse ordrer er imidlertid indgået i 2004, hvor dollaren var markant højere end i dag, og stålpriserne på et lavere niveau. Også denne serie må der under de nuværende økonomiske konditioner således forventes tab på. Det vil Finn Buus Nielsen ikke kommentere.
Totalt set lyder ordrebogen på 25 skibe. Ud over leveringerne til Maersk Line skal Lindø levere seks RoRo-skibe til Epic Shipping, et antal bulkskibe til et græsk rederi samt tre patruljeskibe til søværnet.
Ingen fyringer i år
Beskæftigelsesmæssigt betyder det fuld beskæftigelse frem til midten af 2010, men det betyder også, at der skal indgås nye ordrer i andet halvår 2008, hvis værftet skal overleve. Medarbejderantallet falder i forbindelse med naturlig afgang, og Buus Nielsen oplyser, at der ikke er planlagt nedskæringer i 2008.
Lindøværftets ekspertise ligger så afgjort inden for containerskibe, men alt er nu i spil. Både skibe til A.P. Møller, skibe til andre redere og såmænd også levering af containerskibe til andre redere end Maersk Line.
»Alle døre er åbne – man kan forestille sig alt,« som Finn Buus Nielsen udtrykker det.


























































