Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Sterling stopper løn til medarbejderne

Flyselskabet Sterling skulle torsdag have udbetalt månedsløn til sine ca. 1.100 medarbejdere. Men udbetalingerne er stoppet.

Dermed er millionregningen sendt videre til Lønmodtagernes Garantifond, skriver nyhedsbrevet Take Off.

- Vi tillidsvalgte blev informeret efter bogen. Jeg blev ringet op i nat kl. 02 med den sørgelige besked om, at forhandlingerne om en ny ejer af Sterling var faldet på gulvet, sagde formanden for de 320 medlemmer af Sterlings kabineansatte, Ursula Bresemann, i nat til Take Off.

Sterling har 400 kabineansatte, her af er de 320 organiseret i SCC, Sterling Cabin Club, som er tilsluttet Dansk Funktionærforbund.

28 af hendes medlemmer er strandet ude i Europa efter Sterlings konkurs og skal nu hjem for egen regning.

Hun er naturligvis skuffet over konkursen, men Ursula Bresemann siger til Take Off:
- Jeg er mest skuffet over, at vi ikke får vores månedsløn. Vi skulle have løn udbetalt på i morgen, torsdag, men Sterling har nu bedt Multidata, der kører lønnen, om at holde pengene tilbage. Det er vi meget chokeret og skuffede over.

RB-Børsen

 




Markedet lige nu