Del : SMS
Berlingske Business

Statshjælp skal holde liv i DSB

DSB
DSB. Foto:

Folketinget ventes i morgen at vedtage en lov, der sikrer DSB afgørende statshjælp til nye milliardlån. EU-Kommissionen har spændt ben for en lukrativ rentegevinst til statsbanerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

DSBs økonomi er i så dårlig forfatning, at staten er nødt til at »holde hånden under« selskabet.

Det er resultatet af en ny lov, som Folketinget ventes at vedtage i morgen. For at DSB skal undgå problemer på det frie lånemarked, vil staten således stå som garant, når selskabet frem til 2014 samlet skal refinansiere og optage nye lån til driften for over otte mia. kroner.

»Vi er nødt til at holde hånden under DSB og give statsgaranti. Det er nødvendigt for at få DSB tilbage på sporet,« sagde transportminister Henrik Dam Kristensen (S) under et samråd om den nye lov i Folketingets Transportudvalg fredag:

»Jeg kan ikke sige, om det vil betyde konkurs, hvis man ikke får den. Men jeg tror, at det er afgørende for DSBs fremtid.«

Det nødlidende togselskab havde i begyndelsen af 2012 en samlet gæld på 17,55 mia. kroner, og man betalte sidste år 542 mio. kroner i renter. At staten nu må træde til, udstiller DSBs problemer, mener Jens Kristian Elkjær-Larsen fra CBS.

»Den her statsgaranti og de løbende underskud tyder på, at man skal vænne sig til, at man ikke kan drive offentlig jernbanedrift, uden at staten giver en hjælpende hånd. Og det kan risikere at blive en meget, meget langsigtet hånd, som staten her vil holde under DSB,« siger Jens Kristian Elkjær, lektor i økonomi på CBS og statsautoriseret revisor.

Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) forsøgte i første omgang at give DSB en rentegevinst på mellem 294 og 588 mio. kroner ved at yde statsgaranti for lånene. Den manøvre har EU-Kommissionen dog spændt ben for i efteråret, fordi man vurderer, at der vil være tale om direkte statsstøtte til togselskabet. I stedet skal DSB betale rentegevinsten tilbage til ministeriet.

Venstre stemmer imod den nye DSB-lov, og Martin Geertsen (V) er stærk modstander af yderligere statshjælp til DSB.

»Det er for mig at se dybt uansvarligt, at man vil give yderligere statsgarantier til DSB. En kæmpe gæld tynger selskabet, og jeg mener, at man burde afvikle gælden i stedet for at udvide den,« siger Martin Geertsen, der er medlem af Transportudvalget.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere