Aktiekursen på den hollandske superbilproducent Spyker stormer op efter presseforlydender om, at Spyker alligevel bliver ejer af svenske Saab. Markedsværdien af Spyker er dog fortsat under en halv milliard kr.
25. januar 2010, 14:13 – opdateret 25. januar 2010, 14:18
Aktiekursen på Spyker Cars NV er i dag steget med op til 91 cent, eller 42,5 pct., til 3,06 euro, efter forlydender i svenske medier om at Spyker alligevel får lov til at købe den svenske bilproducent Saab fra amerikanske General Motors.
Handlen har ellers flere gange været dømt død, men ifølge det svenske statsfjernsyn, SVT, er der nu åbnet mulighed for at den svenske stat vil kautionere for et milliardlån fra Den Europæiske Investeringsbank, hvilket hidtil har været den afgørende blokering for et Saab-køb.
Trods kursstigningen er markedsværdien af Spyker dog nu på blot 64 mio. euro, eller 476 mio. kr.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten