En bureaukratisk organisation. Det var virkeligheden, som Nils Smedegaard Andersen måtte kæmpe med, da han kom til Mærsk som koncernchef i november 2007.
31. januar 2011, 13:01 – opdateret 31. januar 2011, 13:20
"Det var en virksomhed, som havde været gennem en lang periode med stor succes og som sandsynligvis var blevet temmelig bureakratisk."
Sådan lyder karateristikken af den virksomhed, som Nils Smedegaard Andersen overtog, da han tiltrådte som koncernchef i A.P. Møller - Mærsk i november 2007.
Vurderingen fremlægger Nils Smedegaard Andersen i et friskt interview, som han netop har givet til Financial Times i forbindelse med sin deltagelse i det topmødet i Davos.
"Jeg tror den største udfordring vi havde på det tidspunkt var at ændre kulturen i virksomheden. Og så havde vi et antal meget konkrete udfordringer omkring omkostninger, som vi måtte adressere," siger Nils Smedegaard Andersen til FT.
Siden har Nils Smedegaard Andersen stået i spidsen for en massiv omlægning, hvor flere end 6.500 medarbejdere er blevet sagt op og hvor virksomheden er vendt fra at levere det første samlede underskud i koncernens historie i 2009, til i 2010 at have udsigt til et muligt rekordregnskab - med plus foran.
Se billederne: Her er Mærsks Angola
"Det bliver vanskeligt at forudsige, hvordan verden vil udvikle sig fra det ene år til det næste," siger Nils Smedegaard Andersen, der imidlertid mener, at A.P. Møller - Mærsk står godt positioneret.
"Det mest vigtige er, at vi er verdens bedste containerrederi. Vi er finansielt stærke og kan investere i moderne, endda epokegørende skibe og det vil tage os langt," siger Nils Smedegaard Andersen i interviewet med FT.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten