Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Skjult protektionisme truer danske klimajob

Hjælp til klimavenlige virksomheder spænder ben for danske job.

Mens bundlinjen hos mange store danske energiteknologiske virksomheder får fordel af de klima- og energikrav, som indgår i de økonomiske hjælpepakker, som verdens store lande for øjeblikket pumper ud i deres kriseramte økonomier, vil det desværre ofte ske på bekostning af danske arbejdspladser - og dermed økonomisk vækst i Danmark. Det skriver dagbladet Børsen.

Årsagen er en fuldt lovlig form for protektionisme, hvor landene med vækstpakker mere eller mindre åbenlyst - til gengæld for større ordrer - sikrer sig, at produktionen af den pågældende teknologi finder sted hos dem selv - til gavn for deres egen lokale vækst og beskæftigelse.

Den analyse kommer fra den danske energibranches »grand old man«, Danfoss-ejer Jørgen Mads Clausen.

»Der er ingen tvivl om, at den globale krise, og landenes forsøg på at sikre lokal vækst og beskæftigelse, vil være medvirkende til at trække produktion af danske varer til udlandet,« konstaterer den nyligt genvalgte formand for DI Energibranchen.

Fyringer i Vestas
I torsdags meddelte vindmøllegiganten Vestas' topchef Ditlev Engel, at virksomheden ville fyre 1275 medarbejdere i Danmark til fordel for produktion i de lande, som virksomheden ser som fremtidens markeder for vindenergi.

I den forbindelse erkendte topchefen endvidere, at Vestas ikke kunne blive en del af Barack Obamas voldsomme satsning på vindkraft som vækstskaber i det gældplagede USA uden også at kvittere for politisk indflydelse ved at skabe arbejdspladser i USA.

Ritzau

 




Markedet lige nu