Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Skat afkræver fejlagtige miljøafgifter

Danske dieselbilister snydes i stor stil. Af Skat.

2 Kommentarer

Skat afkræver massevis af de godt 300.000 danske dieselbilister afgifter, som de slet ikke skal betale. Det erfarer P3 Nyheder.

Siden januar 2010 skal alle dieselbiler nemlig have monteret et partikelfilter på deres bil ellers koster det 1.000 kroner i afgift om året. Men selvom du har et filter på bilen, så risikerer du, at Skat nupper pengene for afgiften alligevel.

Hver uge får Skat således omkring 15 henvendelser fra folk, hvor de 1.000 kroner fejlagtigt er blevet hævet på kontoen. Dertil kommer de personer, som ikke opdager fejlen. 

Ikke forhandlerens skyld

Autoforhandler Jeppe Ruby Laursen fortæller til P3 Nyheder, at han flere gange er stødt på problemet:

- Vi oplever det, når vi sælger en bil til en kunde. Han får at vide, at vægtafgiften er 3500, men så får han en opgørelse på 4500, fordi Skat ikke har registreret, at hans bil har et partikelfilter. Men det er altså ikke bilforhandlerens skyld. Skat har problemer med deres tekniske registring og kan heller ikke godkende EU-typegodkendelserne fra de udenlandsk importerede biler, fordi deres systemer ikke er sat op til det, siger Jeppe Ruby Laursen til P3 Nyheder.

HUSK: Sidste chance for at stemme til Ivækstprisen

Dybt kritisabelt

Han kalder Skats håndtering amatøragtig, og samme holdning har de forenede motorejere hos FDM.

- Det er sket før, men det sker altså stadig. Dybt kritisabelt, lyder det fra chefkonsulent Torben Lund Kudsk fra FDM til P3 Nyheder.

- Navnlig sidste år oplevede vi i høj grad, at rigtig mange uretmæssigt blev afkrævet en ekstra afgift, fordi de ifølge Skats oplysninger manglede et partikelfilter på bilen. Men det gjorde de altså ikke. Derefter endte de endda i et dokumentationscirkus for at få annulleret afgiften, fortsætter chefkonsulenten.

Læs også: EU-enighed om vejafgifter

Håber at folk opdager det

Skat beklager, at flere dieselbilister betaler for en afgift, de ikke skal. Men problemet er, siger afdelingsleder i Centralregistretet for Motorkøretøjer, Flemming Redøn, at de ikke altid kan finde ud af, hvilke biler der har partikelfilter og hvilke som ikke har.

- Vi har et problem med, at en del af køretøjerne ikke har et dansk godkendelsesnummer og derfor passer køretøjernes tekniske data ikke sammen med det, som vi har i Centralregistret, forklarer afdelingslederen til P3 Nyheder. Derfor sendes der altså regninger ud til de forkerte:

- Så håber vi bare på, de opdager det, så vi kan tilbagebetale beløbet, hvis det er forkert, siger afdelingslederen.

Han understreger, at løsningen er på vej i form af et digitalt motorkøretøjregister. Det skulle være kommet i oktober, men det er nu udskudt til 2012.

Læs også: Diesel overhaler prisen på benzin

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

det er det samme med CO2afgiften.

mit elselskab sælger co2 frit el.
det er el, som er lavet UDEN at man samtidig skaber CO2, nemlig ved hjælp af vandmøller i Norge. alligevel kræver staten stadig at alle disse kunder skal betale CO2 afgift, på trods af at elselskabet flere gange har forsøgt at få staten til at kigge på det. men staten nægter.
svineri af værste skuffe. for det første skal el kunderne betale mere for CO2 frit el i dette selskab
( selvfølgeligt, det er dyre at fremskaffe fra Norge end fra Sverige, specielt når det er CO2 frit) men samtidig udnytter staten det hele, og kræver kunderne skal betale for noget de ikke har lavet....

Tvivlen komme til gode!

Det er så typisk SKAT, og i øvrigt alle andre offentlige/statslige instanser. Her burde man jo lade tvivlen komme folk til gode, og så vente med at opkræve endnu en ekstra afgift til man er 100% sikker. - "Så håber vi bare på, de opdager det, så vi kan tilbagebetale beløbet, hvis det er forkert, siger afdelingslederen." - Min bare r.., I burde overhovedet ikke sende noget som helt før I er sikre - AMATØRER!!!




Markedet lige nu