I søndags havde DR-Nyhederne en fantastisk historie om, at veje og broer i Danmark er i så ringe stand, at der er brug for flere milliarder i ekstrabevilling. Hvordan opstår sådan historie, og hvorfor kommer den netop nu?
9. oktober 2007, 16:21
Søndag aften havde DR's Søndagsavisen en spektakulær historie om, at mange af Danmarks broer er ved at falde fra hinanden. Den levede op til alle tænkelige nyhedskriterier, og DR havde historien helt alene. Skrækscenariet er det store brostyrt i Minneapolis tidligere på året, der stadig står tydeligt på nethinden hos mange. Det skulle nødig gentage sig her i Danmark.
Søndagsavisens journalister havde fundet en rigtig slem bro på Langeland, og historien blev solgt på budskabet om, at den bliver holdt sammen af træklodser og plasticposer. Det lyder ikke betryggende - navnlig ikke når 80 tons tunge lastbiler dagligt passerer broen. Vi hørte om brokunden Vestas, der skal flytte deres store vindmøller fra fabrikken på Langeland ud på det store verdensmarked, vi hørte driftschefen fra Vejdirektoratet, der kunne bekræfte, at den var gal, men også, at intet endnu var farligt. Vi hørte den pensionerede professor fra DTU, der omkostningsfrit kunne male fanden på væggen, vi hørte den lokale borgmester og tilsidst blev den nye trafikminister Jacob Axel Nielsen stillet til regnskab af journalisten i noget, der lignede et regulært krydsforhør.
Det var en helt klassisk historie, der fik drejet fokus fra lønstigninger til SoSu'erne (social,- og sundhedsassistenterne, red.)over til en af de utallige infrastrukturinvesteringer, som vil medvirke til at sætte pres på de offentlige finanser i de kommende år. Udover broerne er der problemer med mange offentlige bygninger, med banenettet og med vejnettet omkring de store byer. Problemet med alle disse investeringer er, at de tager så lang tid, at politikerne risikerer at være stemt ud, når de engang står færdige. Derfor er det meget bedre at love SoSu'erne fem mia. kr. ved de kommende overenskomstforhandlinger. Det giver langt flere stemmer, og det har Dansk Folkeparti naturligvis regnet ud forlængst. På den baggrund kan Dansk Folkepartis nye krav om at ofre tre mia. kr. på at sætte vores broer i stand bedst betegnes som et alvorligt brud på partilinien.
Men politikerne ved godt at det er et problem, at ingen har lyst til at investere i infrastruktur for fakta er, at de lande med den bedste infrastruktur klarer sig bedst i den internationale konkurrence. Det lyder banalt, men en god lufthavn, veje uden huller, og et godt telenet kan bringe et land rigtig langt. Den slags skal bare virke.
Det har fået politikerne til at nedsætte en Infrastrukturkommission, og den er netop nu ved at lægge sidste hånd på sit arbejde og skal afrapportere her i oktober. Men når man nu ved hvor mange penge, der er i spil, er det ikke underligt, at der er modstridende interesser. Nogle vil investere i et højhastighedstog, så vi kan blive forbundet med resten af Europa, andre vil have en bro over Kattegat, og der skal også være råd til en ny ringvej, fibernet til hele Danmark og noget mere Metro. Vi har umuligt råd til det hele.
Så når jeg ser sådan en historie, bliver jeg med det samme nysgerrig. For hvordan opstår netop den? DR har jo næppe af egen drift fundet ud af, at en bro understøttes af træklodser og plasticposer. Nogen må have tippet dem for at sætte fokus på netop dette problem. Hvem ved vi naturligvis ikke, for det er en gylden regel i journalistik, at man aldrig afslører sin kilde. Men det er et rigtig godt trick, at bruge et eksempel, som alle kan forstå. Og en bro, der bliver holdt sammen af træklodser og plasticposer er en rigtig god historie, der får de fleste til at tænke, at den nok er helt gal med vores broer. Det lugter lidt af noget et smart PR-bureau har fundet på.
Men hvem kunne stå bag? Hvem har en interesse i at få denne historie frem nu? Historien må rent logisk starte et sted i Vejdirektoratet. Det er dem, der holder øje med broerne, og hvem andre ville kunne vide, hvor hullerne er? Men det forekommer utænkeligt, at en politisk styret organisation som Vejdirektoret af egen drift skulle gå ud med den historie. For det er at sætte politikerne i en helt umulig situation. Skal vi tættere på sandheden, må vi se på, hvem der kunne have gavn af at få historien frem netop nu, hvor Infrastrukturkommissionen snart kommer på banen. For så er det, at der sikkert skal træffes nogle beslutninger.
Kunne det være Vestas? De har jo nogle vindmøller, som de gerne vil have transporteret over broen. Kunne det være borgmesteren, der er bange for at miste arbejdspladser, hvis broen bliver lukket for transport af tunge køretøjer? Kunne det være de entreprenørfirmaer, der står i kø for at få noget at lave i lyset af, at byggeboomet er ved at aftage? Eller kunne det utænkelige være sket, at DR-Nyhederne helt af egen drift og uden at være tippet af nogle, selv har været ude at finde træklodser og plasticposer på Langelandsbroen? Mulighederne er nærmest uendelige.
Hvad tror du?
