Del : SMS
Berlingske Business

Scandlines annullerer færge-ordre

berlinrollout_business

Færgerne er bygget og apteringen nærmest færdig – men alvorlige problemer med dødvægt og stabilitet får nu Scandlines til at annullere kontrakterne til de nye Gedser-Rostock-færger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvem vil købe to næsten færdige bilfærger ? For den oprindelige bygherre, Scandlines, har nu annulleret kontrakterne på super-færgerne Berlin og Copenhagen, der skulle have været leveret i foråret i år og indsat på Gedser-Rostock ruten.

Den første af de to færger, Berlin, blev søsat ved Volkswerft i Stralsund i december i 2011 – under stor festivitas og med deltagelse af Landespresident Erwin Sellering, Mechlenburg Vorpommern. I montagehallen var søsterfærgen Copenhagen stadig under bygning – og meddelelsen var, at Berlin kom i drift i foråret 2012 og Copenhagen i sommeren 2012.

Men siden kom der løbende meddelelser om forsinkelser på grund af fejl ved færgerne.

Bestilt i 2010

Bag byggeriet er P S Werften GmbH, som er under konkurs-begæring - men alvorlige tekniske problemer, forsinkelser og insolvens har fået ScandferriesChartering A/S, et firma under Scandlines Group, til at annullere nybygningskontrakten med det tyske skibsværft.

Trafikkaos ved den ny Lillebætsbro

De to nye skibe er blevet bestilt i 2010. Ifølge Scandlines opfylder færgerne ikke de kontraktmæssige specifikationer, specielt med hensyn til dødvægt og stabilitet, hvorfor skibene skulle gennemgå omfattende ændringer, inden Scandlines Group ville kunne indsætte skibene på Gedser-Rostock ruten.

Søgt en løsning

Scandlines Group har gennem hele nybyggeriprojektet arbejdet hen imod at finde en løsning på værftets problemer med skibene, ligesom man under konkursen også har overvejet og arbejdet med flere løsningsmuligheder. Scandlines Group har således fremsendt løsningsforslag til kuratoren, men har ifølge rederiet trods en rimelig svartid ikke modtaget nogen respons.

”Trods det at Scandlines Group har engageret sig væsentligt i at finde en løsning, har det ikke været muligt. Det er nu et faktum, at færgerne ikke kan blive klar til højsæsonen i 2013, og som følge deraf er nybygningskontrakterne blevet annulleret i overensstemmelse med kontaktens vilkår, siger Søren Poulsgaard Jensen, CEO Scandlines Group.

Mange investeringer

Alle forudbetalinger til det tyske værft er dækket af bankgarantier. Scandlines Group har imidlertid investeret mange ressourcer i nybyggeriprojektet i form af arbejdskraft, marketingaktiviteter – bl.a. ved søsættelsen i december i fjor - og indsættelsen af en ekstra færge henover sommermånederne i 2012. Med beslutningen bliver der ikke et nyt IC-4 problem, hvor DSB modtog tog, som aldrig har virket efter hensigten.

”Vi undersøger lige nu andre muligheder for at sikre, at vi kan sejle med nye skibe mellem Gedser og Rostock så snart som muligt. I dag er det for tidligt at spekulere over det præcise udfald af denne proces. Men vores mål er at sikre høj kapacitet med en unik oplevelse om bord samtidig med, at vi fortsat opererer mere effektivt og miljøvenligt," siger Søren Poulgaard Jensen.

Frederik og Joachim fortsætter

Skibene Kronprins Frederik og Prins Joachim vil fortsætte deres tjeneste på ruten Gedser-Rostock i 2013. Først i det nye år vil fællesarealerne blive moderniseret, og Scandlines Group ser også på fleksible løsninger for at udvide kapaciteten til næste års sommersæson.

I 2011 transporterede rederiet 11,5 millioner passagerer, 2,6 millioner personbiler og 640.000 lastbiler på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg. Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største færgerederier - med tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland. - Billedtekst; Øjeblikket, da m/s Berlin var klar til roll-out på Volksverft i Stralsund for næsten et år siden. Nu har Scandlines annulleret ordren – så hvemvil købe et par færger. Aldrig brugt, men med visse fejl. Foto: Scandlines.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere