10. november 2010, 13:20

Bundlinjen i SAS er fortsat blodrød. Grunden er bl.a. en bøde fra EU på over en halv mia. kr., og ikke siden 2006 har SAS selv været i stand til at tjene penge i den størrelsesorden.

SAS ligger dog selv stor vægt på, at driften før engangsomkostninger er yderligere forbedret i 3. kvartal. Spørgsmålet er derfor, hvornår SAS igen får plus også på bundlinjen?

"Man er nødt til at skelne mellem drift og engangsposter. Driftsresultatet i 3. kvartal er positivt med 387 mio. svenske kr. mod 37 mio. i samme kvartal året før. Når der alligevel kommer underskud på bundlinjen, skyldes det bl.a. den store bod til EU, som vi betaler nu, men anker med krav om frifindelse," siger den midlertidige SAS-topchef, John Dueholm.

- Men hvornår kommer SAS til at tjene penge på bundlinjen?

"De store engangsposter var forventede og ligger nu bag os. Det er klart, at i takt med vi passerer puklen af forventede engangsposter, så vil der komme bedre sammenhæng mellem driftsresultatet og bundlinjen. Det sidste større udestående er vores ejerandel i Spanair, som vi nu har nedskrevet, men det bliver først til et egentligt tab, hvis Spanair krakker, og det har vi absolut ingen forventning om, vil ske," siger John Dueholm.

- Jeg bliver nødt til at spørge igen, hvornår vil det så resultere i et plus på bundlinjen?

"Vi giver ingen estimater, men hvis man kigger på vores strategi Core SAS, så ligger der yderligere 2,9 mia. kr. i rationaliseringer og venter, og det vil gå rent ind på bundlinjen. Jeg kan af børsetiske grunde ikke sige, hvornår vi forventer at få overskud på bundlinjen, men spørger du, om SAS er på vej mod et overskud, er svaret ja," siger John Dueholm.

SAS-salg på hold

- Der er et ønske fra ejerside, om at SAS på et tidspunkt skal kunne sælges. I lyset af de aktuelle resultater, hvornår forventer du, det sker?

"Om SAS skal sælges, er op til ejerne. Som ledelse er vores opdrag fra ejerne at forbedre indtjeningen, så vi er rustet til enten et scenarie, hvor vi står alene, eller til at indgå i en konsolidering. Det er de to scenarier, vi arbejder efter," siger John Dueholm.

- Hvornår vurderer du, at SAS kan opfylde det mål?

"Jeg tror på, at der fortsat vil komme konsolideringer i branchen, det er jeg ikke i tvivl om. Men på den korte bane vil det går lidt langsommere, og det skyldes hovedsageligt, at de potentielle opkøbsselskaber som Lufthansa, British Airways og AirFrance alle er travlt optaget af at integrere, hvad de allerede har købt. Helt generelt forventer jeg ikke, at der vil ske nogen konsolideringer - med eller uden SAS - de næste to til tre år."

- Men har du en forventning om, hvornår SASs indtjening er på et niveau, så selskabet enten er klar til at stå alene eller indgå i en konsolidering?

"Det er umuligt for mig at sige. Vi har et langsigt mål om at nå en EBT-margin på syv pct., hvor vi i dag ligger på tre pct. Det vil være et afgørende element i forbindelse med et eventuelt salg, men jeg kan ikke sige, hvornår vi når det mål. Uanset hvad er det op til ejerkredsen, og selv om jeg ikke tror, der kommer nogen konsolideringer de næste år, så kan der jo ske noget, som ejerne vælger at rykke på."

Vækst og nedskæringer

- SAS har afskediget mange tusinde de senere år, og planlægger yderligere nedskæringer. På samme tid vil SAS ikke sløjfe destinationer eller skære på frekvensen og planlægger yderligere nye interkontinentale ruter. Kan du forklare, hvordan det hænger sammen?

"Hvis man ser på strategien Core SAS, så har den to hovedformål. Det ene er at forbedre lønsomheden, det vil sige at nå målet om en margin på syv pct. Det andet mål er at skabe en kommerciel platform, der gør at SAS kan vokse lønsomt med markedet. Vi er ikke helt færdige med strategien, men vi er dog nået så langt, at vi nu kan begynde at vokse, samtidig med at vi tjener penge," siger John Dueholm.

"Konkret vil det betyde, at vi fra 2010 til 2011 forventer en vækst på fem til seks pct. Det kommer til udtryk i, at vi dels hæver frekvensen i Norden og fra Norden til Europa. Samtidig kommer der to nye interkontinentale ruter, en fra København til Shanghai og en fra Oslo til New York. Samlet set betyder det, at vi vil være bedre i stand til at servicere vores forretningskunder."

Stærke konkurrenter

- SAS taber igen penge, mens det går godt for konkurrenter som Norwegian og Finnair. Hvordan ser du SAS i forhold til konkurrenterne?

"Problemstillingerne er forskellige. Norwegian er vores hårdeste konkurrent, og deres regnskab fra 3. kvartal aftvinger respekt. Finnair har leveret det bedste resultat i mange år, men deres forretning er skruet anderledes sammen end vores, og de er særligt stærke på de lange, interkontinentale distancer," siger John Dueholm.

"Men det eneste, der kommer ud af, at konkurrenterne klarer sig godt, er, at det stimulerer vores konkurrencelyst og gør, at vi hæver ambitionsniveauet endnu mere.