Flyselskabet tabte 958 millioner kroner i årets første seks måneder efter skat. Det er alligevel næsten en halv milliard kroner bedre end samme periode sidste år.
18. august 2010, 08:35
958 millioner kroner efter skat. Så meget tabte det hårdtprøvede flyselskab SAS i årets første seks måneder. Men tabet skal dog ses positivt i lyset af samme periode sidste år og er faktisk næsten en milliard kroner bedre.
Askesky kom i vejen
Den islandske askesky spiller som forventet en vigtig rolle i SAS' halvårsregnskab. For de lukkede lufthavne og luftrum, samt aflyste fly påvirkede ikke bare passagerer verden over, men kostede også SAS på pengepungen.
Læs også: SAS tæt på spare-mål
Faktisk kostede episoden omkring 609 millioner kr. Og korrigerer man halvårsresultatet for akseudgifterne, så ville SAS faktisk have haft overskud i 2. kvartal af 2010.
Store udfordringer venter
Men selvom resultatet er bedre end sidste periode, er det små skridt på en lang vej, skriver SAS' direktør Mats Jansson i sin kommentar til regnskabet.
- Selvom situationen for flyindustrien har forbedret sig i forhold til 2009, så har sektoren og vi som firma stadig store udfordringer på vores vej fremad.
Læs også: Transportminister skal redegøre for SAS-flyvninger - igen
Og som billede udfordringerne har SAS bl.s. mistet 4,6 procent af sine passagerer i 1. halvår af 2010.
Mats Jansson nævner tre udfordringer, der skal løses for at opnå et profitabelt SAS. Det handler blandt andet om at bevare fokus på Core SAS strategien - og på at skære ned på forskellige omkostninger. Derudover skal SAS ligge i top i forhold til kvaliteten af deres produkt, samt skabe profit på et ustabilt marked.
Læs også: Bookmakerne: Dueholm er ny SAS-chef
- Selvom vi er på rette vej, er der stadig et stykke, før vi opnår profit, skriver Mats Jansson, der for få uger siden proklamerede sin afgang som SAS-direktør.






























































