Del : SMS
Berlingske Business

SAS' store flyplan snart på plads

sas
SAS er ved at lægge en ny flyflådestrategi, der betyder færre flytyper.

SAS er ganske langt med en ny flådestrategi frem mod 2020. Flåden skal harmoneres til blot fire flytyper, og det vil give trecifrede millionbesparelser. Planen er fortrinsvis at leje op mod 55 nye fly, fortæller koncernchef John Dueholm.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flyselskaberne gør klar til at introducere brændstoftillæg på grund af den høje oliepris, og det gør fokus på nye, brændstofeffektive fly endnu mere aktuelt. Og SAS er ganske langt i arbejdet med en ny flådestrategi, fortæller SAS midlertidige koncernchef, John Dueholm.

Der er allerede indhentet priser på flere forskellige flytyper, og flådefornyelsen skal blandt andet skaffe SAS trecifrede, årlige millionbesparelser i form af en meget mere harmoniseret flåde med kun fire forskellige flytyper. De nye fly vil hovedsageligt blive lejet, hvorved SAS undgår en udskrivning på et kæmpe milliardbeløb.

Se billederne: Her er SAS nye fly

SAS klar til at hæve billetprisen

»Vi er i gang med konkrete vurderinger sammen med producenterne Boeing, Airbus og Bombardier og har fået information om priser og leverancetidspunkter. På den baggrund forventer vi i første halvår 2011 at komme med en flådestrategi frem mod 2020, både i forhold til ekspansion og erstatning af ældre fly,« siger John Dueholm.

Nu kommer væksten

SAS venter frem til 2014 at vokse mellem 20 og 25 procent i forhold til 2010, og den vækst vil kræve en tilgang af 15 fly. Dertil kommer, at 37 ældre MD-80 og Boeing 737 Classic forventes udskiftet over de næste cirka fem år. Deres tekniske levetid rækker ganske vist mange år frem endnu, men nye versioner er meget mere effektive i forhold til både brændstofforbrug og vedligeholdelsesomkostninger.

»En drivkraft er at få en meget mere harmoniseret flåde, end vi har i dag. Vi skal have reduceret både antallet af flytyper og antallet af versioner inden for de enkelte flytyper, fordi det reducerer omkostningerne til både vedligeholdelse, personale og håndteringen af flyene i lufthavnene,« fortæller John Dueholm.

Han mener, at SAS har brug for fire forskellige størrelser af fly, hvor selskabet i dag har 12 forskellige versioner af fly fordelt på syv flytyper. Der er brug for én flystørrelse til de interkontinentale flyvninger og to andre størrelser til de forskellige europæiske destinationer, samt et mindre fly til de helt korte flyvninger.

»Der ligger et væsentligt trecifret millionbeløb i årlige besparelser for os ved at harmonisere vores flåde til fire flytyper, men det vil tage en længere årrække, fra vi tager beslutningen, til vi er igennem udskiftningen,« siger han.

Smart at vente lidt

De nye flytyper, der er i spil, er Bombardier CS300, Airbus-flyene A320 og A319 samt nye versioner af Boeing 737. Topchefen understreger, at der ingen favorit er endnu, men i og med at Bombardier CS300 først ventes på markedet i 2014, har SAS næppe voldsom hast med at skifte ud, og sådan ser aktie­analytiker Steven Brooker fra SEB Enskilda også på det.

»SAS flyflåde er faktisk ikke så meget ældre end konkurrenternes. SAS profil er anderledes, fordi SAS har lejet en meget stor del af sine fly. Det gør, at SAS i mine øjne ikke behøver at tage beslutning om nye fly før om nogle år. Venter man nogle år, så kommer der nye, endnu lettere og smartere fly, som sparer endnu mere på både brændstof og vedligeholdelse,« siger Steven Brooker.

Oliepris kan sende flypriser op

Han tilføjer, at det er afgørende for SAS at kunne bevise over for leasing­selskaberne, at selskabet kan tjene penge i både 2011 og 2012, uanset om olieprisen ligger omkring de 100 dollar.

Nye fly skal lejes

Og det er netop planen hovedsageligt at leje de 55 fly, som over de næste år skal bruges til ekspansionen og erstatningen for de ældre fly.

»I dag er totredjedele af vores fly lejet, og vi vil også fortinsvis leje vores fly fremad­rettet. Det giver den største fleksibilitet, fordi vores lejekontrakter udløber spredt over månederne og årene, så vi kan levere fly tilbage, hvis der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel,« forklarer John Dueholm.

Nye flytyper medfører besparelser på typisk 30 procent på brændstoffet og 20 procent på vedligeholdelse - men til gengæld stiger kapital­omkostningerne.

SAS har i alt otte mand ansat i afdelingen Asset Management, der bl.a. arbejder på den nye flådestrategi.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere