Del : SMS
Berlingske Business

SAS kan blive offer for russiske sanktioner

epa03452300 (FILE) A file photo dated 03 February 2009 showing S
Den russiske regering truede mandag med lukke at luftrummet over Rusland for vestlige flyselskaber, hvis der kommer flere sanktioner fra EUs side. Foto:

Den russiske regering vil knække vestlige luftfartsselskaber, som »balancerer på randen af overlevelse«. Flyforbud over Rusland kan ramme SAS, men lade mellemøstlige og asiatiske konkurrenter gå fri.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kunne mene, at SAS har sit at slås med, men nu kan selskabet blive offer for en økonomisk krig mellem Rusland og EU.

Den russiske regering truede mandag med lukke at luftrummet over Rusland for vestlige flyselskaber, hvis der kommer flere sanktioner fra EUs side.

Truslen har været fremsat før, men ikke helt så klart formuleret. Gør Rusland alvor af den, vil det ramme alle de store europæiske flyselskaber med ruter til Fjernøsten, herunder SAS.

FRANCE EU EUROPEAN PARLIAMENT

»Hvis der kommer nye sanktioner inden for energisektoren eller yderligere begrænsninger af vores finanssektor, må vi svare asymmetrisk,« sagde den russiske regeringschef, Dmitrij Medvedev, mandag i et interview med avisen Vedomosti.

»Det kan for eksempel være begrænsninger på transportområdet. Vi går ud fra, at vi har et venskabeligt forhold til vores partnere, og derfor er himlen over Rusland åbent for over­flyvning. Men hvis man lægger begrænsninger på os, så må vi svare.«


SAS og de nærmeste europæiske konkurrenter

Der vil næppe blive tale om at gribe ind over for vestlige selskabers flyruter til russiske lufthavne, kun over for ruter, der passerer Rusland. De korteste flyveruter fra Europa til Japan og Kina går over russisk luftrum, og det bliver dyrt at skulle flyve udenom. Måske for dyrt; den russiske regeringschef lagde ikke skjul på, at han går efter at knække halsen på en række europæiske luftfartsselskaber.

RUSSIA PUTIN NAVY DAY

»Hvis vestlige flyselskaber skal flyve uden om vores luftrum, vil det føre til konkurs for mange luftfartsselskaber, som balancerer på randen af overlevelse. Men det vil være en skidt historie. Man må håbe, at vores partnere på et eller andet tidspunkt vil indse dette,« sagde Medvedev.

Han skal dog ikke regne med at knække SAS, vurderer to iagttagere med kendskab til luftfartsbranchen – selv om det vil være en alvorlig bet for SAS, hvis ruter til Tokyo, Beijing og Shanghai går ind over Rusland.

»Det vil være en udfordring for alle europæiske selskaber, som har nok at gøre med at håndtere konkurrencen fra mellemøstlige og asiatiske selskaber. Men for SAS vil det ikke være make or break, for så meget fylder trafikken på Asien ikke i SAS’ program,« siger senioranalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.

Han venter heller ikke, at det behøver at koste rutelukninger.

»Jeg tror stadig, der vil være passagerer, som er villige til at betale lidt mere for at komme af sted fra Danmark, og en stor del af SAS’ passagerer er jo forretningsfolk,« siger han.

»Så jeg forestiller mig ikke, at dette vil ødelægge SAS’ forretning, men det kommer til at koste penge.«

UK

Overflyvningsrettigheder er normalt reguleret af internationale traktater, men dem har Rusland ikke skrevet under på, og derfor kan landet gøre, som det vil. Landet vil for eksempel kunne forbyde luftfartsselskaber fra EU at flyve over Rusland på vej til Fjernøsten, men blive ved med at lade japanske og kinesiske selskaber flyve.

»Rusland ved godt, at det her har et meget stærkt våben,« siger Andreas Krog, som er redaktør af checkin.dk, et nyhedssite for rejse­branchen.

»Det vil ramme SAS, red.) spiller en mindre rolle, vil det selvfølgelig gøre mindre ondt, men for et selskab som Finnair, som har 15-16 ruter til Asien, der stort set alle går hen over Rusland, vil det gøre fantastisk ondt. Også store long haul-selskaber som Air France, Lufthansa og British Airways vil blive hårdt ramt.«

Skal man flyve udenom, er der grundlæggende to muligheder. Man kan flyve syd om Rusland eller nord om Rusland. De ruter blev benyttet i Den Kolde Krigs koldeste tid, og SAS var faktisk det første flyselskab i verden, som i 1954 begyndte at flyve hen over.

SAS ville mandag ikke udtale sig om hvilke ruter, det eventuelt kunne komme på tale at bruge for at undgå Rusland.

Uanset, hvad man vælger, vil det forlænge flyvetiden og dermed øge omkostningerne, for stort set alle omkostninger ved en flyvning vokser med kilometertal og flyvetid – både brændstof og lønninger. Samtidig kan selskaberne blive tvunget til at anskaffe flere fly.

»Det største problem er, at det vil vende fuldstændig op og ned på trafikprogrammet, som jo er lagt efter at udnytte personale og fly så godt som muligt,« siger Jacob Pedersen.

Det stærke våben er dog tveægget, for Aeroflot vil også blive hårdt ramt. Udenlandske flyselskaber betaler nemlig afgift til Aeroflot for overflyvningsrettighederne, og ifølge Vedomosti tjener Aeroflot årligt omkring 300 millioner dollar eller i omegnen af 1,7 milliarder kroner om året på overflyvningsafgifter.

Fly over Rusland

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere