Del : SMS
Berlingske Business

SAS' kabinepersonale både lettet og bekymret

pix-cau2
Jean Pierre Schomburg, talsmand og næstformand for SAS danske kabinepersonale. Foto:

Trods markante forringelser er SAS danske kabinepersonale glade for, at de i dag har et job - spørgsmålet er, om prisen er blevet for høj.

Artiklen fortsætter under annoncen
Det danske kabinepersonale i SAS sagde mandag ja til en aftale, der ikke er hverdag på det danske arbejdsmarked. Frem over skal de vænne sig til en lønnedgang svarende til en månedsløn - og en arbejdsuge på op til 47,5 timer og det nogle gange med 13-timersvagter.

SAS forhandlinger

Spørger man næstformand for de kabineansattes fagforening Jean Pierre Schomburg, har aftalen både skabt lettelse og vakt bekymring blandt medlemmerne af Cabin Attendants Union (CAU).

"De er lettede over, at de har et job i dag. De er lettede over, at SAS ikke er lukket, og at Københavns Lufthavn består med den struktur, den har i dag," siger han til Berlingske Business og tilføjer:

"Men de ved også godt, at deres arbejdsmæssige fremtid bliver hård, og at det bliver et arbejdsliv, som de muligvis ikke kan holde til i længden. Det bliver nogle lange og hårde dage for dem."

Jean Pierre Schomburg vil ikke ud med alle detaljerne i forhandlingerne med SAS-ledelsen, men han løfter dog sløret for, at en af kabinepersonalets største bekymringer var udsigten til endnu længere arbejdsuger end de 44-timers uger, de allerede havde nikket ja til.

Aftalen endte på op til 47,5 timers arbejde om ugen, hvilket var en svær pille at sluge.

"Vores største kamp var at prøve at undgå, at det skulle kunne ske hver uge. Det er hårdt i forvejen med natarbejde, skiftehold og weekendarbejde," siger han og peger på risikoen for nedslidning og stress.

Mens ledelsen i SAS - efter aftalerne med de otte fagforbund faldt på plads mandag - har givet udtryk for, at fremtiden ser lysere ud, og at der nu er potentiale for at gøre SAS til den rentable forretning, som ejerne sukker efter, så er næstformanden i CAU knap så sikker på, at problemerne er løst.

sas

Jean Pierre Schomburg frygter en fremtid med endnu mere priskrig i luftfarten - en priskrig, hvor det er personalet der betaler prisen i form af nådesløse arbejdsforhold.

"Folk tror nu, at de kan ligge og rejse frem og tilbage for 399 kroner. Det her betyder, at SAS nu byder under på prisen, og så kommer der nogle andre og byder endnu mere under. Og så kører den negative spiral," siger han og tilføjer:

"Det, vi har leveret, betyder, at Norwegian nu er nødt til at gå ud og presse deres personale endnu mere for at kunne sælge billetterne til 399 kroner."

 pix-cau

En benhård forhandling er nu forbi for det danske kabinepersonale. SAS flyver videre for nu - og i CAU-næstformandens optik skyldes det i høj grad det danske kabinepersonales ofre. De ansatte i flyselskabet SAS har altid omtalt deres job som noget specielt - noget, der fordrede en helt speciel ånd.

Spørgsmålet er, om den stadig eksisterer.

"I hele det her spil - når man ser på, hvordan SAS-ledelsen, bestyrelsen og regeringen har opført sig - så bliver det meget, meget svært at opretholde SAS-ånden i fremtiden, der ellers har båret det hele igennem i de her kriseår, vi har haft. Det her er kun toppen af ti års krise og nedtur for SAS," siger Jean Pierre Schomburg og tilføjer:

"Passagerne må fremover meget gerne huske at smile tilbage til stewardessen, når hun smiler til én, fordi hun har betalt halvdelen af billetprisen - inklusive kaffen."

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere