Jeg er kun delvis enig med Mogens Durup. En væsentlig svaghed er stadig, at SAS vil for meget og derfor mangler konsekvens i sine strategier.

Besparelser på personaleomkostninger er ligegyldige, hvis priserne på brændstof blot vokser mere, end personaleomkostningerne falder, og SAS stadig markedsfører sig med lave priser og god service. Det har muligvis noget at gøre med selskabets struktur, at ledelsen tilsyneladende mangler overblik, så kun personaleomkostninger får opmærksomhed. Udover forholdet mellem kampagnetilbud og omkostninger er jeg i tvivl, om SAS' ledelse er opmærksom på fx. British Airways' og KLMs aktiviteter også i provinsen. Fx. har British Airways nu lige så mange afgange som SAS fra Aarhus Lufthavn bare fordelt på flere destinationer.

Markedet for fritidsrejser er nok endnu mere broget end markedet for erhvervsrejser. Europæiske rejser med tog og bus er blevet billigere de seneste år. Ganske vist gør DSB ikke ret meget for markedsføring af togrejser til udlandet, men Deutsche Bahn (DB) har udvidet sine tilbud fra Danmark.

Den overlevelsesplan som man arbejder efter i SAS minder i høj grad om metoden med at klippe halen på en hund, hvor man i stedet for at fjerne halen med et hug vælger at tage et lille stykke af gangen for at det ikke skal gøre så ondt.

Der skal sættes ganske dramatiske tiltag i gang for at gøre SAS rentabel og de justeringer der er foretaget indtil nu forslår som den berømte skrædder i helvede.
Man kan kun anbefale ledelsen at se på strukturen og omkostningsniveauet i de selskaber som man konkurrerer med og sætte som mål at det skal man kunne matche indenfor nogle ganske få procent ellers er alverdens fine planer med sofistikerede navne komplet værdiløse for selskabet, aktionærerne og i sidste ende personalet.
Så kom dog i gang.