Del : SMS
Berlingske Business

SAS-chef: Spareplan skal gennemføres nu

Det er nu eller aldrig for SAS, som har stillet medarbejderne et ultimatum om nye overenskomster, som blandt andet indebærer markant lavere løn.

Artiklen fortsætter under annoncen

SAS står i en alvorlig situation. Det erkender koncernchef Rickard Gustafson i SAS over for Ritzau Finans. Han vil dog ikke tage ordene "truende konkurs" i sin mund.

- SAS står i en alvorlig situation. Vi har behov for at sikre vores finansielle beredskab. Og jeg er glad for, vi har muligheden for det nu, siger han.

SAS_Gustafson_Business

Den kommende tid bliver spændende og hektisk, for der skal nye overenskomster til, ellers falder planen fra hinanden, og så er SAS' fremtid mørk som en askesky.

Rickard Gustafson oplyser, at SAS skal have alle elementer i den nye planen - 4Excellence Next Generation - på plads til et bestyrelsesmøde i SAS på søndag om en uge (25/11).

- Jeg har haft mange diskussioner med fagforeningerne. De har været seriøse. Men medarbejderne har ikke haft mulighed for at tage stilling før i dag. Nu begynder forhandlingerne.

SAS_Handling_Business

Han understreger over for Ritzau Finans, at overenskomsterne ikke er opsagt, men skal nyforhandles.

- Vi har ikke opsagt overenskomsterne. De gælder fortsat, men vi har et håb om at indgå nye, forklarer han.

Selv om omkostningerne, ikke mindst til personale, rundbarberes bliver SAS ikke et lavprisselskab i koncernchefens optik.

- Vi bliver ikke et lavprisselskab. Vi er og forbliver et et ruteselskab, lyder det med fasthed i stemmen fra Rickard Gustafson, der tilføjer:

- Vi vil have det bedste rutenetværk til og fra Skandinavien. Det står fast. Vi indser dog, at med 60-70 pct. af indtægterne kommer fra ruter, hvor vi konkurrerer med et eller flere lavprisselskaber. Derfor skal vi tilpasse vores omkostninger.

 

I koncernchefens optik vil SAS fortsætte med at være det selskab, der har det bedste netværk med 1100 destinationer og de bedste afgangstider.

Planen bygger på at SAS skal stå helt på egne ben.

- Mit fokus er at navigere gennem denne svære periode.

Kunderne kommer ikke til umiddelbart at få glæde af de nye SAS initiativer, da billetterne næppe bliver billigere.

- Vi forudsætter, at konkurrencen fortsat vil være stor. Det vil sætte yderligere pres på priserne. Derfor kræver vi meget af vores medarbejdere, siger han.

Kreditten fra kommercielle banker og staten er ikke garanteret, men blot reserver, hvis der kommer uforudsete hændelser som den askesky, der ramte luftfartsbranchen for to år siden.

Rickard Gustafson understreger, at det ikke er statsgaranterede lån fra staterne, men at staterne på lige vilkår med et antal kommercielle banker er gået ind på at give kreditfaciliteter.

- Vi har ikke fået penge. Det er blot sikkerhed, hvis vi skal kunne rende ind i en askesky igen, forklarer han.

Det er heller ikke midler til flykøb, som SAS skal foretage i de kommende år. Dem skal selskabet selv tjene til.

Rickard Gustafson håber det er sidste spareplan.

- Nu tager vi et meget stort greb. Kan vi gennemføre det, har vi en god konkurrencebase og kan skabe andre og bedre forhold. Det her skal skabe det rette fundament for SAS til at kunne kunne tjene penge, siger han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere