Frygt for salg af SAS Ground Services får ansatte til at true med aktioner. Kan kræve kæmpe-lønhop.
22. februar 2010, 08:20
Krav om lønstigninger på 25 pct. Det kan blive kravet fra de ansatte i SAS Ground Services, som håndterer logistikken omkring SAS-flyene på jorden, hvis ledelsen gør alvor af, at selskabet skal sælges, som en del af redningsaktionen for SAS.
Baggrunden for truslen fra de SAS-ansatte er udsigten til nye
spareplaner i det trængte skandinaviske flyselskab. Nye kæmpeunderskud
betyder, at SAS igen skal ud og hente milliarder hos deres ejere og som
en del af oprydningen, kan det blive aktuelt at sælge SAS Ground
Services.
"Vi har givet betydelige indrømmelser omkring løn og arbejdsvilkår siden 2004. Hvis forudsætningerne for de indrømmelser vi har givet ændrer sig,
så kan SAS-ledelsen forvente, at vore medlemmer vil have kompensation,"
siger Asbjørn Wikestad i Luftfartens Funktionærforening til
Finansavisen.
Er SAS-ledelsen ikke klar med de ekstra lønkroner, så er de ansatte ydermere klar til at lave en arbejde-efter-reglerne aktion, advarer Asbjørn Wikestad.
SAS kæmper med svage trafiktal og lave priser, hvilket har tømt pengekassen i selskabet. Ejerne, bl.a. de tre skandinaviske stater, har alle meldt sig klar til at sælge deres aktier i SAS.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten