Del : SMS

Sådan kan den nye model for afgift på elbiler blive

26BUSAUTOSHOW-FRANKFURT-Tes.jpg
En Tesla model S koster uden registreringsafgift 642.300 kr. Hvis der kommer afgift på, vil den komme op på 1,7 mio, kr. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters

Ved årsskiftet udløber afgiftfritagelsen for elbiler, der dermed har udsigt til at blive mere end dobbelt så dyre. Det skal der findes en løsning på, mener regeringen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tesla-direktøren Elon Musk var klar i mælet, da han i denne uge besøgte Danmark: Hvis elbilernes afgiftsfritagelse skrottes, vil Teslas salg så godt som gå i stå, og nye investeringer blive skudt til hjørne.

Elbil-entreprenøren Musk kan dog formentlig ånde lettet op. Regeringen har nemlig indledt arbejdet med at finde en ny afgiftsmodel for elbiler.

De batteridrevne køretøjer har gennem en årrække været fritaget for registrerings­afgift i Danmark, men den fritagelse udløber med udgangen af 2015. Dermed står prisforskellen mellem en elbil købt 31. december og 1. januar til blive op til 180 pct., men dette prishop har regeringen nu taget initiativ til at afbøde, bekræfter Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, over for Berlingske.

»Vi prøver at finde en løsning, så der ikke bliver fuld afgift fra starten, og det prøver vi nu at finde et flertal for,« siger hun.

Ifølge Venstres skatteordfører er man først ved at afsøge mulighederne for, hvordan en egentlig løsning på afgiftspørgsmålet skal se ud. Forhandlingerne er stadig i de helt indledende faser, men i mandags fik Folketingets partier ifølge Berlingskes oplysninger præsenteret en model, hvor der afgiftsmæssigt vil blive gjort forskel på større og mindre elbiler.

Tesla S

Helt konkret vurderede det spæde udkast muligheden for at strukturere en afgift rundt om elbilernes »brændstofforbrug« – altså hvor langt de kører på en kilowatttime strøm. I scenariet blev den store og populære Tesla Model S væsentligt dyrere end i dag, mens prisen på de små elbiler som Volkswagens e-up! ikke steg nær så meget.

Alle Berlingskes kilder understreger, at modellen er meget midlertidig, og at der på ingen måde er taget endelig beslutning. Men at der nu overhovedet arbejdes på at finde en afgiftsmodel, glæder interesseorganisationen Dansk Elbil Alliance.

»Der er behov for, at der bliver taget hånd om det. Hvis ikke der bliver det, får elbilerne fuld afgift, og det vil bremse salget af elbiler i Danmark,« siger branchechef i organisationen, Lærke Flader.

»Vi har brug for nogle stabile, langsigtede rammevilkår, så vi ved, hvad der sker med afgifterne i fremtiden. Når det er sagt, har vi også brug for nogle rammevilkår, som holder hånden under markedet, indtil salget af elbiler for alvor får fat. Hvis man pålægger elbilerne en høj afgift, risikerer man at bremse salget.«

Salget af elbiler i Danmark er stadig minimalt. Sidste år blev der solgt knap 1.600 i Danmark, men det tal i år er gået kraftigt frem. I årets første seks måneder er der blevet solgt 1.300 elbiler, hvoraf cirka halvdelen udgøres af Tesla.

TESLA MOTORS

For at hjælpe salget yderligere på vej foreslog SR-regeringen under valgkampen at fritage elbiler for afgifter i endnu et år, hvilket ville koste i omegnen af en halv milliard kroner. Skatteminister Karsten Lauritzen (V)afviste dog at føre det forslag igennem på sin vagt og bebudede i stedet, at han ville bruge sommeren på at finde ud af, hvad der skulle træde i stedet for en decideret afgiftsfritagelse.

I den tidligere regering er det dog stadig den totale afgiftsfritagelse, der efterspørges.

»Vores udgangspunkt er, at afgiftfritagelsen med fordel kunne fortsætte, og at man langsomt over årene får indfaset elbilerne i det nuværende system, for der er først lige ved at komme gang i elbilssalget. Infrastrukturen er endelig kommet på plads, og vi synes i udgangspunktet, at man skal give det et år til,« siger skatteordfører hos de Radikale, Martin Lidegaard, der bakkes op af Henning Hyllested fra Enhedslisten.

»Elbilmarkedet er så småt ved at komme i gang, så vi så helst, at afgifsfritagelsen fortsatte i mindst to år endnu.«

Socialdemokraterne oplyser, at man afventer regeringens endelige udspil på området.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere