Del : SMS
Berlingske Business

Sådan er aftalen mellem SAS og piloterne

pix-sas-larsbjørking
Overskrift
SAS. Formanden for Dansk Pilotforening, Lars Bjørking Foto:
 

Aftalen mellem piloterne og ledelsen i SAS betyder store forandringer i de ansattes vilkår - sammenlagt skal det spare SAS for én milliard svenske kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen
Piloterne i SAS går 8,3 procent ned i løn, de kommer til at arbejde flere dage, og der bliver gjort op med de lukrative tilsagnspensioner. Det er er hovedpunkterne i aftalen, som SAS-ledelsen og piloterne i Danmark, Norge og Sverige underskrev i nat.

Business.dk har gennemgået aftalen med formanden for Dansk Pilotforening, Lars Bjørking, der vurderer, at aftalen sikrer SAS årlige besparelser på 1 miliard svenske kroner.

"Det er vanskeligt at gøre præcist op, men vi vurderer, at aftalens punkter om pension, løn, arbejdstid og produktivitet samlet sikrer en besparelse i omegnen af 30 procent på vores område svarende til 1 milliard svenske kroner på koncernplan," siger han til Berlingske Business.

Aftalen indebærer ud over lønnedgangen for alle piloter, at de fem øverste løntrin fjernes. Hermed bliver der fremover 24 løntrin hos piloterne i stedet for 29. Det betyder, at toplønnen reduceres med 5.000 - 6.000 kr. oven i lønreduktionen på 8,3 procent, som rammer alle. Lars Bjørking ønsker ikke at oplyse, hvad toplønnen er for piloterne.

Gjort op med dyre pensioner

På pensionsområdet bliver der gjort op med de dyre tilsagnspensioner, der sikrer piloterne en bestemt andel af lønnen, når de går på pension. Fremover går piloterne over til de mere udbredte præmiebaserede ordninger, der kendes fra det meste af dansk erhvervsliv.

"Vi har fundet en model til at afregne de eksisterende tilsagn. Det har ikke været helt ligetil, da det er vidt forskelligt, hvad piloterne har til gode på deres pensionskonto. Fremover får alle piloter løbende pensionsindbetalinger på 15 procent af lønnen," siger Lars Bjørking.

Flere produktionsdage

Piloterne går samtidig op fra 179 til 190 produktionsdage om året. Ledelsens oprindelige forslag indebar 196 produktionsdage, men her blev man enige om et kompromis.

"Til sammenligning har Norwegian 177 produktionsdage om året. Derudover indebærer aftalen mere fleksibilitet for ledelsen, så vi flyver mere, når SAS har behov for det og mindre, når der er mindre travlt. Det betyder, at vi kommer til at arbejde mere om sommeren, hvor der er mere travlhed," siger Lars Bjørking.

Endelig betyder aftalen, at der fremover kun vil være to piloter på alle flyvninger, hvor det er lovligt. På flere langdistanceruter har SAS ellers hidtil haft tre piloter, men fremover vil der eksempelvis kun være to piloter på flyene til Beijing.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere